Fiskefrikadeller med spinat, rød råkost og ovnkartofler
Du har allerede fået nogle vegetaropskrifter med spinat, både “falafler med spinat” og “æggekage med spinat”.
Nu kommer udgaven med fisk: “grønne fiskefrikadeller med rød råkostsalat”.
Det er ikke fordi, at jeg tror, at du og jeg bliver stærke som Skipper Skræk, af at spise spinat.
Spinat er bare noget, der er nemt at have i fryseren, og det er samtidig, en god måde at få tilført ekstra grønt til en ret.
Bare vent – der kommer sikkert en spinattærte.
Vi har spist mange fiskefrikadeller her på det sidste, og har fået tjek på fiskebilerne i området.
Det plejer at være Bo, der laver de helt almindelige fiskefrikadeller, og mig der tilsættes ekstra grønt.
Variation er en god ting – se f.eks. også disse fiskefrikadelle opskrifter:
Og ja, de grønne fiskefrikadeller, eller spinatfiskefrikadellerne ligner ret meget de grønne falafler.
Hos os, hører almindelige fiskefrikadeller sammen med gulerodssalat og kartofler
– det er en god og klassisk kombination.
Nu er jeg uddannet billedkunstlærer, så derfor får de grønne fiskefrikadeller farve modspil i form af en komplimentærfarvet rød råkostsalat.
De gyldne ovnkartofler og remouladen binder farverne sammen.
(Ja, nørdet – men velsmagende)
I min familie kan vi godt li’ at spise grøntsager som spidskål, grønkål, rødkål, broccoli, rødbede og gulerødder rå.
Grove grøntsager mætter godt, og er fantastiske i grove salater.
Et plus er, at en salat lave på dem, også er god dagen efter, nogle gange bedre – som i en råkost.
De grove grøntsager falder ikke sammen, som f.eks. tomat og iceberg, der kun er spændende, den dag de kommer i salaten.
Selvfølgelig er gulerødder, rødbeder og andre rødder, også gode bagte og i supper.
Og mange af dem er en velkommen ingrediens i den pickles, som bruges i hjemmelavet remoulade.
Det gode ved råkost er, at du kan tage de grøntsager og frugter, som du har lyst til at spise, og dem kan du sætte sammen med gulerødder – eller andre rødder.
Brug dem enten i en groft revet udgave, eller skåret i mindre stykker.
Dressingen kan være juice, eller en dressing som er mixet.
Prøv f.eks. denne hindbærdressing med eller uden hindbær.
Se flere forslag til variation af din råkost her.
Selvfølgelig kan tilbehøret laves til helt almindelige fiskefrikadeller.
Hvis din fiskehandler har hakket torsk, så lav din egen fiskefars, så du kan krydre din fars, som du vil.
Jeg plejer, at lave fars af hakket torsk, æg, havregryn, salt og peber – nogle gange kommer jeg citron eller krydderurter i.
De sidste par gange, har vores fiskebil ikke haft hakket torsk, og fiskefarsen er SALT, derfor er der i opskriften på de grønne fiskefrikadeller tilsat 0-1 tsk. salt, så kan du tilpasse mængden efter din fiskefars.
Hvis du kan li’ spinat, (og fisk) så prøv disse grønne fiskefrikadeller med hjemmelavet remoulade, kartofler og råkost.
Antal personer |
- 1 kg fiskefars
- 350 g spinat frisk eller fra frost
- 0-1 tsk. salt alt efter hvor salt din fars er
- smør
- olivenolie
- remoulade gerne en hjemmelavet remoulade
- citron
Ingredienser
Fiskefrikadeller (ca. 24 stk.)
Stegning:
Tilbehør:
|
- Steg spinaten på en pande, indtil spinaten er ”tør” og der ikke løber væde ud på panden - sæt den til side og lad den afkøle.
- Hak spinaten med en kniv eller i en foodprocessor. Tilsæt eventuelt salt.
- Bland fiskefars og spinat sammen, spinaten skal være godt fordelt i farsen.
- Lad smør og olie blive gyldent i en pande, jeg bruger 2 stegepander - så går det hurtigere.
- Tag fiskefarsen med en ske dyppet i varmt vand, sæt 11-12 frikadeller på hver pande. (Eller steg dem ad to omgange)
- Steg frikadellerne ved jævn varme i ca. 5-8 min på hver side - til de har en fin stegeskorpe og føles faste.
- Skær citronen i både. Brug en god remoulade. Server sammen med de varme fiskefrikadeller, råkostsalat og ovnkartofler.
Antal personer |
- 50 g rosiner
- 300 g gulerødder ca. 6-7 groftrevne
- 60 g rødbeder 1 stk groftrevet
- 150 g æble 2 små
- 1 appelsin saft fra eller brug æblejuice
- 1 appelsin i tern - fileteret valgfrit
- 50 g hasselnødder groft hakket valgfrit
Ingredienser
|
- Læg rosinerne i en lille skål, overhæld med kogende vand, lad dem trække.
- Rens og skræl gulerødder og rødbede, riv dem groft på et rivejern.
- Vask æblerne og fjern kernehuset, skær æblerne i tern.
- Pres appelsin saft ud over æbleternene, så de ikke bliver brune.
- Dræn rosinerne og bland dem med æbler og appelsinsaft.
- Mix gulerødder, rødbede, appelsin i tern æble og rosiner. Tilsæt evt. grofthakkede hasselnødder.
- Lad råkosten trække mens maden tilberedes.
TIP
Hvis du vil have en rigtig rød råkost, så brug blodappelsin og hvis du kan få det Malus Redlove ‘Circe’ se her
I stedet for hasselnødderne brug andre nødder eller kerner.
Undlad rødbeder og få en gulerodssalat.
Antal personer |
- 1 kg kartofler
- salt
- friskkværnet peber
- olie
Ingredienser
|
- Rens kartoflerne, du kan evt. skrælle dem, hvis de ikke er pæne.
- Skær dem i både og bland bådene med salt, friskkværnet peber og olie.
- Fordel kartoffelbådene på en bageplade beklædt med et stykke bagepapir. De skal ligge i ét lag.
- Bag dem ved 180°C varmluft i ca. 40-45 min. Tjek, de skal være gyldne og gennembagte. Lad dem evt. stå i en slukket ovn, hvis de er færdige før fiskefrikadellerne.
2 Comments on Grønne fiskefrikadeller med rød råkostsalat