
Har du lavet din egen pickles?
Hvis du har, så kan du glæde dig til en opskrift på en SUPER lækker sandwich, med den NEMMESTE remoulade – mit barn siger, at det er den bedste remoulade, der findes – og han spiser den, når han får muligheden.
Sandwichen er “dagen derpå mad” med oksefilet tilberedt i en sous vide maskine, du kan sagtens erstatte oksefileten med roastbeef, eller et andet stykke rødt kød, skåret i super tynde skiver.
Start med at lave kødet, og servere det f.eks. med pommes frites og en god salat – eller med hjemmelavet pickles.
Og du får selvfølgelig både og på remoulade.
Så her får du 2 opskrifter – en nem opskrift på oksefilet sous vide OG en opskrift på SUPER lækker remoulade, lavet med en hurtig mayonnaise – denne gang uden sennep, da den skal blandes med senneps pickles.
Der er også en tredje opskrift uden mål – det er mit forslag til, hvordan du samler din sandwich, med de elementer, du kan finde på Danish Things eller købe i butikkerne.


Sandwich er en god måde at få brugt rester på, se bare flæskestegssandwich og kyllingesandwich.
Denne oksefiletssandwich er ingen undtagelse.
Vi havde gæster til oksefilet sous vides med god salat og pommes frites.
Der blev rester – dejligt, og det var grunden til, at disse opskrifter blev lavet, med senneps-pickles som nummer to opskrift – efter oksefilet opskriften.
– Det er første gang, at JEG har tilberedt noget i suos vides maskinen, det plejer jeg at la’ Bo om – eller genboerne… Det er SÅ nemt, at det gør jeg gerne igen.
Den remoulade, der er på billederne, er et spread eller en remouladesauce, altså en tyndere remoulade.
Jeg brugte BÅDE grøntsager OG væsken fra min senneps-pickles, i opskriften har jeg givet dig valget mellem den tyndere og en tykkere remoulade.


Sådan laver du oksefilet i sous vides

Sådan laver du remoulade

Sandwich med oksefilet sous vide og hjemmelavet remoulade af pickles
Du skal bruge:
- Kød: oksefilet, roastbeef, eller et andet stykke rødt kød, skåret i super tynde skiver.
- Sandwichboller: brug en god sandwichbolle f.eks. de bedste boller – her kun drysset med mel, burgerboller, surdejsboller eller en god købevariant.
- Syltede agurker: lynsyltede, eddikesylte eller købte. Du kan også bruge pickles i stedet for agurkerne
- Salat: gerne en salat med blandet grønt, eller vælg rucola, som spiller godt sammen med peberroden.
- Peberrod: vælg din favorit
- Remoulade: hjemmelavet eller en god købevariant.
Varm dine boller.
Imens renser du salaten, skærer kødet tyndt ud og skærer eventuelt agurkerne i skiver.
Flæk en bolle, smør top og bund med remoulade/remoulade-spread.
Start med salaten, tilføj dit skivede røde kød, syltede agurker og revet peberrod, slut af med at lægge låget på din sandwich og nyd – velbekomme.


