Laksetataki med gomadressing, salat, asiatisk dressing og ørredrogn – find opskrifterne, gratis download, print og inspiration til årets gang på danishthings.com

Laksetataki – en lækker forret til konfirmationen

En af de ting vi streamer sammen hjemme hos mig, er madprogrammer.
Vi interesserer os for mad, kan godt li’ at lære nye teknikker – og at blive inspireret.

I vores jagt efter lækre og ”nemme på dagen” retter til Christians konfirmation, faldt vi over Brødrene Prices laksetataki.

Tataki er en japansk tilberedningsmetode, hvor man steger et stykke fisk/kød ganske kort tid ved høj varme, så det er tilberedt på ydersiden og råt indvendigt.

Vi elsker alle 3 sushi, sashimi og laks, så laksetataki skulle helt klart afprøves.

Laksetataki med gomadressing, salat, asiatisk dressing og ørredrogn – find opskrifterne, gratis download, print og inspiration til årets gang på danishthings.com
Laksetataki med gomadressing, salat, asiatisk dressing og ørredrogn

 

Da vi havde planer om at servere flere forretter, ville jeg vil gerne have en frisk og let laksetataki, derfor har jeg tilføjet salat og lidt asiatisk inspireret dressing.

Den laksetataki version, syntes vi så godt om, at det blev en af de endelige 3 forretter til Christians konfirmation – og den var et hit.

Når jeg skriver at vi gik efter “nem på dagen” opskrifter, så virker 5-6 opskrifter måske ikke nemt.
Men vi gik efter retter, hvor de fleste elenter kunne forberedes i god tid, så der ikke var ret meget arbejde til selve konfirmationen – derfor “nem på dagen”.

Weekenden før konfirmationen, blev svampesoya og svampesalt, forberedt.
Laksen blev skåret til og kom i fryseren.
Gomaen blev lavet et par dage efter svampesoyaen, så soyaen fik tid til at trække.
Aftenen før blev de to dressinger lavet og laksen taget ud af fryseren.
Vi brugte økologisk Napolitana salat, fordi det er nemt, allerede skyllet og klar til brug – og datomærket, så vi kunne se, at vi fik frisk salat.

Laksetataki med gomadressing, salat, asiatisk dressing og ørredrogn – find opskrifterne, gratis download, print og inspiration til årets gang på danishthings.com
Laksetataki med gomadressing, salat, asiatisk dressing og ørredrogn

Brødrene Price har lavet en række programmer, hvor de besøger vores nordiske nabolande og laver forskellige retter mere eller mindre autentiske – for at bruge et af deres egne ord, er madprogrammerne hyggelige.

I “Spise med Price: Nordisk Odyssé Norge (3:6)” lavede de “Laksetataki med goma og ørredrogn“, det er den ret, jeg har lavet en version af her.

Selve laksen er lavet helt efter Price brødrenes opskrift.
Svampesoya og svampesalt er i min version.
Goma og gomadressingen er lavet med udgangspunkt i Price brødrenes oprindelige opskrift.
Jeg har ændret på nogle af mængderne, tilføjet nogle mål og gomadressingen er lavet, så den spiller godt sammen med den asiatiske dressing på salaten.

Gomaen er en slags fancy tahin – en sesampasta/sesamsmør med svampesoya i, og den kan bruges hvor du ellers bruger tahin.
Jeg vil bruge min goma i hummus, tahin dressing og som dip til grøntsager, derfor har jeg også lavet en stor portion til køleskabet – du behøver kun den halve portion til retten.

Laksetataki med gomadressing, salat, asiatisk dressing og ørredrogn – find opskrifterne, gratis download, print og inspiration til årets gang på danishthings.com
Laksetataki med gomadressing, salat, asiatisk dressing og ørredrogn

 

Her er Christel versionen, som den blev brugt til Christians konfirmation:

Laksetataki med gomadressing, salat, asiatisk dressing og ørredrogn

Forret til 12 personer – 24 personer, hvis der serveres flere forretter, 6-8 personer til hovedret.

Svampesalt og svampesoya

  • 50 g blandede tørrede svampe (jeg brugte Karl Johan og Sorte trompetsvampe)
  • 40 g fint havsalt/Himalaya salt
  • 600-625 g neutral soya f.eks. Kikoman soya

Svampe
De tørrede svampe pulveriseres i en blender eller en krydderikværn.

Salt
Svampepulveret sigtes, tag ca. 20 g fint støv fra til svampesalt.
Mix svampestøvet med det fine havsalt/Himalaya salt, hæld det på et glas med låg til senere.

Soya
Resten af svampestøvet, og eventuelle små svampedele, blandes med soya i en beholder med tæt låg.
Lad svampesoyaen trække 24 timer eller længere. (Til konfirmationen, lavede vi svampesoyaen weekenden før.)
Sigt din svampe soya, når du skal bruge den.
Tag kun den del du skal bruge, resten af soyaen og de svampe, der er tilbage, kan bruges i asiatiske retter.


Laksetataki

  • 1800 g sushi laks* (i lange ens stykker a la back loin**)
  • svampesalt
  • friskkværnet peber
  • neutral olie til stegning

Laksetataki
Laksen skal være optøet og køleskabskold.
Svampesaltet og friskkværnet peber bruges som rub på laksen.
Du kan enten rulle laksen i svampesalt, drysse saltet på, eller gnide laksen med svampesalt og friskkværnet peber inden du steger laksen.
Tænd for en stor pande sæt den på medium-høj varme, når panden er meget varm lynsteges laksen i olie, giv den 30 – 40 sekunder på hver side.
Sæt laksen tilbage i køleskabet, indtil den skal skæres ud.
Du kan godt forberede laksen et par timer før serveringen.

Opskriftsnoter
*Fødevarestyrelsen anbefaler, at den rå fisk, skal have været frosset ned i minimum 24 timer, hvis den skal spises fersk.
Derfor kan du godt købe frossen laks, hvis du kan finde lakseportioner af en ordentlig kvalitet i den regulær størrelse – så kan du afprøve retten allerede i dag – super lækker aftensmad.

**Køb eventuelt et større stykke almindelig laks og skær det til, brug resten til laksetatar, sushi eller sashimi.


Goma – aka fancy tahin

  • 6 spsk. riseddike (eller neutral eddike)
  • 4 tsk. rørsukker
  • 300 g sesamfrø
  • 2 tsk. flagesalt
  • 2 spsk. sesamolie (smag dig frem, det smager kraftigt)

Goma
Rør eddike og rørsukker sammen i en skål, lad det trække.
Rist sesamfrøene på en tør pande, de skal være gyldne.
Sesamfrøene pulveriseres i en blender eller en krydderikværn sammen med flagesaltet.
Tilsæt sukker-eddike og sesamolie og blend til homogen masse.
Opbevares på køl i et steriliseret glas med tætsluttende låg.

Opskriftsnoter
Jeg lavede en stor portion goma og brugte ca. halvdelen til dressingen, resten kan bruges i hummus, tahin dressing og som dip til grøntsager mm.


Gomadressing

  • ½ portion goma*
  • 2-2,4 dl vand (16 spsk. = 240 ml = 2,4 dl)
  • 6-8 spsk. svampe soya (6-8 spsk. = 90-120 ml = 0,9-1,2 dl)
  • Evt. lime/citronsaft

Goma dressing
Blend goma med vand og svampesoya, indtil du har en konsistens, som du synes er passende.
Start med den lille mængde væske og smag dig frem.
Du kan evt. smage til med lime/citronsaft, hvis du ikke bruger dressing til salaten.

Opskriftsnoter
*Jeg vil tro, at du kan bruge saltet tahin i stedet for goma, men jeg har ikke afprøvet det endnu.


Asiatisk inspireret dressing

  • 2 dl neutral olie f.eks. solsikkeolie
  • 5 spsk. citronsaft
  • 2 spsk. svampesoya
  • 4 tsk. sukker
  • 2 tsk. finthakket ingefær
  • 2 tsk. sesamolie
  • 2 tsk. fish sauce

Ryst alle ingredienser sammen og server.
Opbevar resten i køleskabet.


Tilbehør

  • 150-225 g blandet salat f.eks. baby leaves, rucola, frisésalat, spæd spinat… På billederne er brugt en økologisk Napolitana blanding.
  • 200 g ørredrogn

Samling

Start med salaten, fordel den på dine tallerkner, hæld lidt asiatisk salatdressing ud over.
Skær laksetatakien ud i ½-1 cm. tykke skiver, skiverne er lidt tykkere på billederne.
Fordel laksen oven på salaten og hæld gomadressing over den.
Slut af med at fordele ørredrogn på toppen.
Server med ekstra dressinger til.

Velbekomme

Laksetataki med ørredrogn, salat og 2 slags dressing – find opskrifterne, gratis download, print og inspiration til årets gang på danishthings.com
Laksetataki med gomadressing, salat, asiatisk dressing og ørredrogn

Laksetataki med gomadressing, salat, asiatisk dressing og ørredrogn – find opskrifterne, gratis download, print og inspiration til årets gang på danishthings.com
Laksetataki med gomadressing, salat, asiatisk dressing og ørredrogn – find opskrifterne, gratis download, print og inspiration til årets gang på danishthings.com
Laksetataki med gomadressing, salat, asiatisk dressing og ørredrogn – find opskrifterne, gratis download, print og inspiration til årets gang på danishthings.com

Laksetataki med gomadressing, salat, asiatisk dressing og ørredrogn – find opskrifterne, gratis download, print og inspiration til årets gang på danishthings.com


Please follow and like us: