Kandiseret ingefær - ingefærslik - find opskriften på danishthings.com © Christel Danish Things

Kandiseret ingefær og andet ingefærslik

Kandiseret ingefær

Jeg har efterhånden købt en del pakker med kandiseret ingefær og andet økologisk ingefærslik.
Jeg kan godt li´ smagen – ikke altid konsistensen.

Nogle af de kandiserede ingefærstænger man kan købe er UTROLIGT trævlede og ikke specielt spændende, og de koster alligevel en del.

Det

Kunne
Gøres
Bedre

Ja!

Kandiseret ingefær - ingefærslik - find opskriften på danishthings.com © Christel Danish Things
Efter en del forsøg, er jeg kommet frem til et par opskrifter.

Efter mit første forsøg med ingefærshots, stod jeg med en portion kogt ingefær-gurkemeje, som bare KALDTE på at blive brugt til noget … F.eks. slik.

Det tog en krig, at rense de varme skivede rødder/knolde og planen var at lave dem til ingefærkarameller.

Kandiseret ingefær - ingefærslik - find opskriften på danishthings.com © Christel Danish Things

Jeg tog min inspiration fra opskrifterne på Flødekarameller lavet i mikroovn og Brændte mandler – den hurtige version lavet i mikroovn.
Jeg glædede mig til bløde karameller.

Bløde karameller fra Kandiseret ingefær - ingefærslik - find opskriften på danishthings.com © Christel Danish Things

Det – fik – jeg – ikke. 🙁

Kandiseret ingefær - ingefærslik - find opskriften på danishthings.com ©

Mine ingefær-gurkemeje “karameller” smagte godt, og jeg har heldigvis gode tænder, for de var MEGA hårde.

Selvom de brændte mandler er SUPER gode, så passer opskriften KUN til sprøde nødder og kerner, IKKE noget der skal være blødt.

Tilbage til tegnebrættet.

Næste forsøg blev lavet med de UTROLIGT bitre rester fra ingefærshots forsøg 2.
De skulle bruges til fruitleather, oversat bliver det til frugtlæder, det er en slags sej vingummi UDEN stivelse. De kan laves med og uden sukker.

Jeg fjernede alt det udkogte citronsnask.
Heldigvis havde jeg skrællet de vigtige ingredienser før kogning!
Så op i blenderen med:
Ingefær og gurkemeje
1 dl æblejuice
Honning, kokossirup og en hel del brun farin, alt valgt pga. deres intense smag.

Massen var UTROLIG bitter pga. den lange kogetid med citronen, så det krævede MEGET sukker.

Da det hele var blendet til en sammenhængende masse, blev det spredt ud på et stykke bagepapir, der var smurt med rapsolie.
Det blev bagt i ovnen ved lav varme natten over.

Kandiseret ingefær - ingefærslik - find opskriften på danishthings.com © Christel Danish Things

Frugtlæderet fik en mørk farve pga. kokossirup og brun farin, det var fedtet pga. olien, men både smagen og konsistensen var god.

Kandiseret citrus fra Kandiseret ingefær - ingefærslik - find opskriften på danishthings.com © Christel Danish Things

3. forsøg blev inspireret af kandiseret appelsin- og citronskal, som smager SUPER godt, jeg har lavet det et par gange op til jul, og da jeg lavede syltet citronskal for nyligt, kom inspirationen jo helt af sig selv – ingefæren skulle selvfølgelig kandiseres.

Ingefær smager stærkt og godt i sig selv – gurkemeje har en peberagtig smag, og det synes jeg er for meget i et stykke kandiseret slik.
Måske er det også ” acquired taste” eller tillært smag, ligesom ingefær og koriander (og nej, jeg er ikke helt fan af koriander endnu).

Kandiseret ingefær - ingefærslik - find opskriften på danishthings.com © Christel Danish Things

Tips:

Hvis du KUN vil lave kandiseret ingefær og ikke andet, så anbefaler jeg at du laver en gang shots med ingefær og citron UDEN gurkemeje og bruger denne opskrift – gem siruppen, der er tilbage efter du har kandiseret ingefæren, og brug den over is, til pandekager, til skum i flødeboller eller til cupcake topping.

Kandiseret ingefær

© danishthings.com
Ret Slik, Snack
Forfatter Christel

Ingredienser

Dag 1:

  • 150-200 g kogt ingefær resten fra ingefærshots
  • 3 dl æblejuice
  • 300 g sukker ca. 3 dl

”Dag 2”:

  • 4 spsk. glukosesirup

Sådan gør du

Dag 1:

  1. Hæld juice og sukkeret i, mix det hurtigt og lad det hele simrer under låg i 30 min.
  2. Gryden skal kun stå og småboble, og du skal IKKE røre i gryden efter sukkeret er tilsat.
  3. Hæld det i en skål med låg (læg låg på gryden) og stil det koldt minimum natten over, eller til du har tid til at gå videre.

”Dag 2”:

  1. Tilsæt glukosesirup og bring gryden i kog igen. Glukosesiruppen er med til at holde ingefæren blød.
  2. Ingefæren skal simre uden låg, indtil den bliver gennemsigtig og er blød at tygge i.
  3. Tag ingefærskiverne op med en madpincet eller en hulske.
  4. Vend dem omgående i almindeligt hvidt sukker og læg dem på bagepapir.
  5. Lad dem tørre fremme til næste dag.
  6. Kandiseret ingefær opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet.

Opskriftsnoter

Tips:

Gem din ingefærsirup og brug den på is, til marcipan eller som sirup i flødeboller.

Kandiseret ingefær - ingefærslik - find opskriften på danishthings.com © Christel Danish Things

Hvis du også vil lave frugtlæder, så lav en portion ingefærshots med gurkemeje og citron, for farven på de shots er SÅ smuk.

Kandiseret ingefær og frugtlæder.

© danishthings.com
Ret Slik, Snack
Forfatter Christel

Ingredienser

Dag 1:

  • Ca. 200 g kogt ingefær-gurkemeje resten fra ingefærshots
  • 3 dl æblejuice
  • 300 g sukker ca. 3 dl

”Dag 2”:

  • 4 spsk. glukosesirup
  • 3-4 æbler i tern

Sådan gør du

Dag 1:

  1. Hæld juice og sukkeret i, mix det hurtigt og lad det hele simrer under låg i 30 min.
  2. Gryden skal kun stå og småboble, og du skal IKKE røre i gryden efter sukkeret er tilsat.
  3. Hæld det i en skål med låg (læg låg på gryden) og stil det koldt minimum natten over, eller til du har tid til at gå videre.

”Dag 2”:

  1. Tilsæt glukosesirup og bring gryden i kog igen. Glukosesiruppen er med til at holde ingefæren blød.
  2. Ingefæren skal simre uden låg, indtil den bliver gennemsigtig og er blød at tygge i.

Kandiseret ingefær:

  1. Tag ingefærskiverne op med en madpincet eller en hulske.
  2. Vend dem omgående i almindeligt hvidt sukker og læg dem på bagepapir.
  3. Lad dem tørre fremme til næste dag.

Frugtlæder:

  1. Tilsæt æbletern og kog det hele 20 minutter.
  2. Ved frugtlæder blendes massen med en stavblender eller en almindelig blender, til den er jævn og glat.
  3. Massen fordeles i et jævnt lag på en bagemåtte eller bagepapir smurt med raps- eller kokosolie. Jeg har prøvet med almindeligt bagepapir og massen hænger fast i papiret.
  4. Brug en palet eller en dejskraber til at fordele så tyndt og jævnt et lag som muligt.
  5. Lad ingefærfrugtlæderet tørre/bage 6-8 timer eller natten over ved 75˚C varmluft.
  6. Tjek dit frugtlæder undervejs, da både ovnen og tykkelsen på din ingefærmasse spiller ind.
  7. Frugtlæderet er færdigt, når overfladen er tør og fast.
  8. Hvis du har brugt bagemåtte, så vend det over på et stykke bagepapir drysset med sukker.
  9. Hvis du har brugt smurt bagepapir lad det blive på.
  10. Lad det køle HELT af, før du klipper frugtlæder OG bagepapir i strimler.
  11. Rul det til større eller mindre ruller. Jeg fandt ud af at et ½ bånd var passende til en rulle.
  12. Både kandiseret ingefær og frugtlæder opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet.

Opskriftsnoter

Tips:

Du kan sagtens tilsætte andre frugter og bær, sammen med eller i stedet for æblet. Det giver et mildere stykke slik. 

Kandiseret ingefær - ingefærslik - find opskriften på danishthings.com © Christel Danish ThingsKandiseret ingefær - ingefærslik - find opskriften på danishthings.com © Christel Danish ThingsKandiseret ingefær - ingefærslik - find opskriften på danishthings.com © Christel Danish Things

Hvis du KUN vil lave frugtlæder, så brug denne opskrift.

Ingefærfrugtlæder med gurkemeje.

© danishthings.com
Ret Slik, Snack
Forfatter Christel

Ingredienser

  • 150-200 g kogt ingefær-gurkemeje resten fra ingefærshots
  • 300 g sukker rørsukker, brun farin eller andet sødemiddel
  • Evt. lidt æblejuice

Sådan gør du

  1. Ingefær-gurkemeje og sukker hældes i en stærk blender, tilsæt evt. lidt juice.
  2. Massen blendes til den er jævn og glat.
  3. Massen fordeles i et jævnt lag på en bagemåtte eller bagepapir smurt med raps- eller kokosolie.
  4. Brug en palet eller en dejskraber til at fordele så tyndt og jævnt et lag som muligt.
  5. Lad frugtlæderet tørre/bage 6-8 timer eller natten over ved 75˚C varmluft.
  6. Tjek dit frugtlæder undervejs, da både ovnen og tykkelsen på din ingefærmasse spiller ind.
  7. Frugtlæderet er færdigt, når overfladen er tør og fast.
  8. Tag det ud.
  9. Hvis du har brugt bagemåtte, så vend det over på et stykke bagepapir drysset med sukker.
  10. Hvis du har brugt smurt bagepapir lad det blive på.
  11. Lad det køle HELT af, før du klipper frugtlæder OG bagepapir i strimler.
  12. Rul det til større eller mindre ruller. Jeg fandt ud af at et ½ bånd var passende til en rulle.
  13. Opbevar frugtlæderet i en lufttæt beholder i køleskabet.

Opskriftsnoter

Tips:

Du kan sagtens tilsætte frugt og bær, for at få et mildere stykke slik. 

Kandiseret ingefær - ingefærslik - find opskriften på danishthings.com © Christel Danish Things

Hvis du har lyst til at kandisere noget søderer og mere julet, så prøv også at kandisere citronskal eller appelsinskal.

Kandiseret ingefær - ingefærslik - find opskriften på danishthings.com © Christel Danish Things

Kandiseret ingefær - ingefærslik - find opskriften på danishthings.com © Christel Danish Things

Kandiseret ingefær - ingefærslik - find opskriften på danishthings.com © Christel Danish Things

Please follow and like us: