
Juleflødeboller
19. december
Jeg har længe gået og tænkt på, hvordan jeg kunne få juletiden ind i en flødebolle
– da jeg så bagte de første honningkager se her, var den første del på plads, den krydrede bund, tilpas fast i konsistensen.
Jeg skulle bare finde ud af hvad skummet skulle smage af, overvejede både appelsin og abrikos – tænkte, at det sidste ville blive FOR sødt.
Da jeg så lavede gløgg, rød her og hvid her, så var det oplagt
– skummet skulle smage af GLØGG!
Derfor får du i dag opskriften på en juleflødebolle med gløggskum og honningkagebund.
Da jeg ikke helt vidste, om det smagte godt med honningkagebund, lavede jeg også en mere traditionel bund af marcipan.
De smagte begge godt.
Jeg håber, at du har gemt ekstrakten fra i går, ellers kan du godt bruge gløgg ekstrakt – der skal bare justeres på sukkermængden.
Eller du kan bruge en valgfri usødet væske, og lave din egen variant.
Jeg har efterhånden lavet flødeboller nogle gange, Christian fortæller mig lige, at hans favorit er lakridsudgaven, så det må jeg huske.
Han har ikke været med denne gang, de andre gange har han penslet flødebollerne med chokolade.
Det ser ikke så fint ud, som når flødebollerne er dyppet i chokoladen, men det er nemmere at styre, og hvis der er drys nok på, virker det fint.
Det er vigtigt, at flødebollerne har tid til at stivne, INDEN de dyppes, ellers falder flødebolleskummet ned i chokoladen.
Chokoladelaget er tykkere, når du dypper flødebollerne, så valget af chokoladen er vigtig.
Smag dig frem.
Jeg tempererer altid min chokolade i mikroovnen se opskrift her.
Det er vigtigt med tålmodighed, når der tempereres chokolade.
Husk også, at bruge en plastikskål, for en porcelænskål holder på varmen og det vil du IKKE have, når temperaturen skal være maks. 31-32°C.
Det tykke lag chokolade, sammen med det krydrede skum, som ikke virker for sødt og det knæk det giver, når du bider i gennem chokolade skallen… Dejligt.

Antal personer |
- 50 g æggehvider pasteuriserede.
- 25 g sukker
- 18-20 stk honningkagebunde se her
- marcipan
- 300-400 g mørk chokolade
- cacaonibs frysetørrede hindbær eller andet drys
Ingredienser
Marengs:
Bunde:
Eller
Overtræk:
| ![]() |
- Marcipan i skiver, tag en rulle marcipan skære 18-20 skiver ca. 4-5 mm tykke, lægges på bagepapir og bages ved 180°C i 8-10 min. Jeg stak den ud i mindre cirkler 3,5-4 cm i diameter.Eller brug de færdigbagte honningkager se opskrift se her.
- Kog væske, sukker, glukose og vanilje sammen. Kog det til en sirup, hold øje med temperaturen.
- Imens piskes æggehviderne og sukkeret til en luftig marengs.
- Når siruppen har en temperatur på 118°C , hældes den forsigtigt over marengsen i en tynd stråle.
- Fortsæt med at piske i 10 min, eller til marengsen er ikke længere føles varm.
- Massen er nu klar til at blive flødeboller. Her kan der evt. tilsættes en anden smag*.
- Flødebolleskummet fyldes i en sprøjtepose, det kan kommes i køleskabet til senere brug.
- Skummet sprøjtes på bundene med en sprøjtepose. Det nemmeste er, at klippe et pænt stort hul og sprøjte opad, start vinkelret med hullet helt ned til en bund, og sprøjt, til skummet dækker hele bunden, og løft så langsomt posen op indtil flødebollen har den ønskede højde. Sprøjteposen skal være spændt hele tiden, mens der sprøjtes, så sno den løbende sammen.
- Flødebollerne skal stå 1 time, så de får en fast overflade.
- Derefter dyppes flødebollerne i, eller pensles med, mørk tempereret chokolade. Se opskriften her
- Drys evt. med cacaonibs, frysetørrede hindbær, kokos eller krymmel
Tips:
Hvis der arbejdes med en helt almindelig flødebolle, så brug vand som væske.
Flødebollerne smager godt, hvis der tilsættes:
- Rosenvand til væsken og et brev grøn te pulver ved *
- Der kan også tilsættes rålakridspulver, evt. blandet med salmiakpulver ved *
- Der smager godt med hyldeblomstkoncentrat i stedet for væsken - juster evt. lidt på sukkermængden
- Drys hakkede mandler på marcipanbunden INDEN de bages, eller bland nødderne i massen
- Brug små speltkiks
- Prøv med andre småkager
Prøv med et andet overtræk:
- Chokolade med appelsinsmag
- Chokolade med mynte - til en neutral flødebolle
- Hvid chokolade drysset med solbær - prøv et solbærskum
- Chokolade med nibs - så behøver man ikke at drysse det på
Jeg ved, at der er så mange smagsvarianter der ude.
Hvilken kombination er din favorit?

3 Comments on Juleflødeboller – flødeboller med gløggskum og honningkagebund