Korsboller – fnuglette påskeboller, min nyeste version af “Hot cross buns”. Her får du opskriften på en lækker krydret bolle fyldt med rosiner, æbler og kandiseret citrusskal. Spis de fnuglette korsboller til morgenmad i påsken, i julen eller når du vil have en krydret bolle med fyld. Find opskrifter, gratis print og inspiration til årets gang på danishthings.com #DanishThings #korsboller #hotcrossbuns #boller #påskeboller #påske #jul #citronskal #appelsinskal #sukat #kagekrydderi #krydret #teboller #luftige #fnuglette
Korsbolle med sukker glaze

Korsboller – den nye favorit

Jeg har kastet mig over korsbollerne igen.
Denne gang har de fået et tydeligt kors – eller det ligner nok mere et kryds.

Jeg har bagt dem et par gange, og de er så gode, at jeg må dele dem med dig NU – selvom påsken er ved at være ovre…

Dejen er inspireret af favorit (påske)bollerne lækre gule boller – fnuglette solskinsboller.
Dem spiser vi året rundt.

Det har vi gjort siden jeg lavede opskriften ud fra vores tidligere favorit (påske)boller de gule påskeboller.
Det var min første version af korsbollerne.
Dem spiste vi også året rundt.

Er der mon et mønster…?

Du kan gå direkte til opskriften eller læse videre.

Korsboller – fnuglette påskeboller, min nyeste version af “Hot cross buns”. Her får du opskriften på en lækker krydret bolle fyldt med rosiner, æbler og kandiseret citrusskal. Spis de fnuglette korsboller til morgenmad i påsken, i julen eller når du vil have en krydret bolle med fyld. Find opskrifter, gratis print og inspiration til årets gang på danishthings.com #DanishThings #korsboller #hotcrossbuns #boller #påskeboller #påske #jul #citronskal #appelsinskal #sukat #kagekrydderi #krydret #teboller #luftige #fnuglette
Luftig korsbolle

Dejen

Dejen er utrolig lækker at arbejde med.
I stil med dejen fra kanelsnurrerne.

Der er SÅ mange udgaver af korsboller, at jeg har lavet min egen version, der bygger på andre af mine opskrifter.
Det gør at du får en lækker luftig bolle, med eller uden et kryds på.

I hot cross buns, bliver der brugt mange forskellige krydderier, som varierer fra opskrift til opskrift.
Alle krydderierne tilhører kategorien “varme krydderier”, som dem vi bruger til jul og i det søde køkken.

Jeg bruger mit favorit kagekrydderi til at krydre dejen.
Det er det krydderi, som jeg også bruger til gulerodskage, græskar-æblemarmelade, græskarkage, is, mousse og hvor jeg ellers synes at den krydrede smag passer – og altså også i disse korsboller.
Kagekrydderiet indeholder de krydderier, som jeg har set blive brugt i engelske opskrifter.

Korsbollerne vil også være superlækre til jul, med mere sukat og kandiseret citrusskal.
Til sommer vil jeg til gengæld bruge flere æbler, og undlade sukat og kors.

Gule boller - fnuglette solskinsboller, som kan spises året rundt. Spis dem til morgenmad, fødselsdag eller som teboller. Find opskrifter, gratis print og inspiration til årets gang på danishthings.com #DanishThings #boller #gule #påske #jul #fødselsdag #teboller #luftige #fnuglette
Fnuglette gule boller – solskinsfarvede påskeboller

Korsboller – hot cross buns

Når du ser på billeder af de klassiske korsboller – hot cross buns, kan de enten ligne boller eller hveder med et kryds på, alt efter om de bages enkeltvis eller i form.

De ligner ikke de klassiske rosinboller, der kan have sorte afsvedne kedelige rosiner stikkende igennem den fine overflade.
Og hvordan kan man ælte tørret frugt ind i en bolle, UDEN at de kommer på ydersiden?

Det gør man ikke, de kommer ind i dejen EFTER første hævning – det er smart.
Så kan bollerne også bages ved mere end 150 grader.

Det er lidt tricky at få fordelt fyldet, så nogle af mine korsboller har stadigvæk lommer af frugtfyld i toppen.
Det er en overraskende god oplevelse – lidt som påskens svar på en gammeldags fastelavnsbolle.

Jeg bager bollerne på mit bagestål.
Selvom vi er ikke helt blevet venner endnu, for jeg savner min gamle firkantede pizzasten, der har fulgt mig i mange år.

Jeg giver bollerne med fyld ca. 16 minutter og dem uden 12-14 minutter.
MEN der er forskel på ovne, og om du bruger bagestål, pizzasten eller en varm bageplade, derfor har jeg sat timeren til 12 minutter og at bagetiden godt kan være 20 minutter.
Så tjek dine boller og bank under bunden på dem, du kan høre om de skal have længere tid.
Giv dem dog ikke for længe, så bliver de kedelige og tørre.

Korsboller – fnuglette påskeboller, min nyeste version af “Hot cross buns”. Her får du opskriften på en lækker krydret bolle fyldt med rosiner, æbler og kandiseret citrusskal. Spis de fnuglette korsboller til morgenmad i påsken, i julen eller når du vil have en krydret bolle med fyld. Find opskrifter, gratis print og inspiration til årets gang på danishthings.com #DanishThings #korsboller #hotcrossbuns #boller #påskeboller #påske #jul #citronskal #appelsinskal #sukat #kagekrydderi #krydret #teboller #luftige #fnuglette
Gammeldags påskebolle…?

Korsboller – påskeboller – hot cross buns

Første gang, jeg lavede korsboller, troede jeg at man bare skar et kors i toppen.
Og det virkede ikke.

Nu ved jeg at det er en anden type dej, der bruges til korset/krydset.
Dejen bliver normalt rørt sammen som en glasur med en ske.

Det har jeg ikke tålmodighed til, så jeg blender dejen med en stavblender.
Det gør, at jeg er sikker på at få en dej uden melklumper, som er nem at fordele på bollerne.
Og brug endelig koldt vand sammen med dit mel, ellers ender du med melklister…!

Når du klipper hullet i din sprøjtepose/frysepose, start med et lille hul, ellers er dejen svær at styre.

Korsboller – fnuglette påskeboller, min nyeste version af “Hot cross buns”. Her får du opskriften på en lækker krydret bolle fyldt med rosiner, æbler og kandiseret citrusskal. Spis de fnuglette korsboller til morgenmad i påsken, i julen eller når du vil have en krydret bolle med fyld. Find opskrifter, gratis print og inspiration til årets gang på danishthings.com #DanishThings #korsboller #hotcrossbuns #boller #påskeboller #påske #jul #citronskal #appelsinskal #sukat #kagekrydderi #krydret #teboller #luftige #fnuglette
Ubagt korsbolle med en luftig korsdej (boblerne forsvinder med tiden)

Dekoration

Første gang, jeg bagte disse korsboller, ville jeg gerne give mine boller et kryds, der startede ved bunden og gik hele vejen hen over bollen til bunden på den anden side, for det ser godt ud.

Det gav mine boller nogle sjove fødder, der er lidt hårde, og det ser spøjst ud, når de er bagt.
Nogle af mine korsboller får stadigvæk fødder, fordi korsdejen løber.

De er ok dag et, men hvis du genopvarmer bollerne, bliver de meget hårde, så lav dit kors lidt mindre, eller bræk fødderne af.

Du kan selvfølgelig også tegne noget andet end et kors – en cirkel for eksempel.
Så kan du lave dine egne kryds og bolle boller… ja, jeg ved det godt.

Første gang jeg bagte disse korsboller, gav jeg bollerne sukker glaze – en sukkersirup, som virker rigtig godt på kanelsnurrerne.
Men her gør det bollerne klistrede, så de er svære at skære over.
– så det bruger jeg ikke på boller mere.

Du får dog opskriften på sukker glaze under noter.
Hvis du vil afprøve bollerne i en mere original udgave.
For hot cross buns har glaze på – i de engelske opskrifter jeg har set.

Korsboller – fnuglette påskeboller, min nyeste version af “Hot cross buns”. Her får du opskriften på en lækker krydret bolle fyldt med rosiner, æbler og kandiseret citrusskal. Spis de fnuglette korsboller til morgenmad i påsken, i julen eller når du vil have en krydret bolle med fyld. Find opskrifter, gratis print og inspiration til årets gang på danishthings.com #DanishThings #korsboller #hotcrossbuns #boller #påskeboller #påske #jul #citronskal #appelsinskal #sukat #kagekrydderi #krydret #teboller #luftige #fnuglette
Cirkel bolle – med lidt for stort hul til korsdejen

Spis dem

Korsboller smager fantastisk med smør på, både nybagte og genopvarmede dagen efter.

Englænderne rister deres korsboller.
Jeg giver mine en smule vand på toppen og varmer dem i ovnen, 10 minutter ved 200°C varmluft fra kold ovn
– men jeg vil afprøve den ristede variant.

Bollerne er også gode uden fyld og kors.
Så får du en blød, letkrydret tebolle, som smager dejligt.
De smager godt med hjemmelavet appelsinmarmelade – og med ost.

Korsboller – fnuglette påskeboller, min nyeste version af “Hot cross buns”. Her får du opskriften på en lækker krydret bolle fyldt med rosiner, æbler og kandiseret citrusskal. Spis de fnuglette korsboller til morgenmad i påsken, i julen eller når du vil have en krydret bolle med fyld. Find opskrifter, gratis print og inspiration til årets gang på danishthings.com #DanishThings #korsboller #hotcrossbuns #boller #påskeboller #påske #jul #citronskal #appelsinskal #sukat #kagekrydderi #krydret #teboller #luftige #fnuglette
Uden kors og med grønt sukker

Påskeboller

Hvad synes du om korsbollerne?
Er det de gule påskeboller, de fnuglette solskinsboller eller disse korsboller, der er favoritten?
Del gerne dine kommentarer.

Bager du korsbollerne, tag et billede og del med mig.
Deler du på Instagram, mærk dine billeder med @danish.things og tag dem #danishthings

Korsboller – fnuglette påskeboller, min nyeste version af “Hot cross buns”. Her får du opskriften på en lækker krydret bolle fyldt med rosiner, æbler og kandiseret citrusskal. Spis de fnuglette korsboller til morgenmad i påsken, i julen eller når du vil have en krydret bolle med fyld. Find opskrifter, gratis print og inspiration til årets gang på danishthings.com #DanishThings #korsboller #hotcrossbuns #boller #påskeboller #påske #jul #citronskal #appelsinskal #sukat #kagekrydderi #krydret #teboller #luftige #fnuglette
Korsbolle med sukker glaze

Sådan laver du

Korsboller - hot cross buns

Print Facebook Pinterest
©danishthings.com
Vil du lave virkelig lækre luftige boller til påske, jul - eller hvornår det nu passer dig, så bag disse korsboller.
Dejen er krydret, fyldet er sødt, og det giver en god smag til de luftige boller.
Antal 16 korsboller
Forfatter Christel Parby

Equipment

  • Køkkenvægt
  • Sukkertermometer, bagetermometer eller stegetermometer
  • Røremaskine eller håndmixer
  • Stavblender, miniblender eller håndmixer

Ingredienser

Dej

  • 75 g saltet smør
  • 280 g kefir eller et mix af mælk og ymer
  • 50 g frisk gær 1 pakke
  • 500 g Tipo 00, manitoba mel eller andet hvedemel med højt proteinindhold - delt i to portioner
  • 50 g sukker valgfrit
  • 6 g salt
  • 2 tsk kagekrydderi
  • 2 æg m/l

Fyld

  • 75 g rosiner
  • 75 g skrællet æble i tern
  • 50 g kandiseret citrusskal - appelsinskal, citronskal og/eller sukat

Kors-dej

  • 100 g mel
  • ¼ tsk salt
  • 100 g koldt vand

Sukker glaze - sukkersirup - valgfri

  • 30 g sukker
  • 30 g kogende vand

Sådan gør du

Dejen

  • Smelt smørret og stil det til side.
  • Hæld mælk og ymer/kefir i skålen til røremaskinen og rør gæren ud i, brug K-spaden.
  • Sigt sukker, salt, kagekrydderi og 200 g mel sammen i en skål.
    Kom blandingen op til gæren 1 skefuld ad gangen.
  • Mix det smeltede smør med æggene, så blandingen er under 37˚C.
    Kom blandingen i dejen ad 2 omgange.
    Når det er rørt ud i dejen, skifter du til dejkrogen og tilsætter resten af dit mel lidt efter lidt.
  • Mix dejen godt, ca. 10 minutter ved højeste hastighed.
    Dejen er færdigæltet, når den slipper bunden af røreskålen, og den består glutentesten - dvs. at du kan lave fine “dej-vinduer”.
  • Dæk røreskålen med en opklippet frysepose, holdt fast med en elastik, eller husholdningsfilm og en engangsbadehætte.
    Stil dejen til hævning lunt i ca. 60 minutter.

Fyld

  • Skræl dit æble og skær det i små tern, mix med rosiner og tern af valgfri citrusskal.
    Kom det i en frysepose, og gem det i køleskabet til du skal bruge det.

Korsboller

  • Sæt en almindelig plade med en bagestål/pizzasten/bagesten i midten af ovnen og en bradepande i bunden.
    Tænd for ovnen 180°C varmluft.
  • Tag bolledejen og del den i 16 stykker a ca. 65 g pr stk. (se noter)
  • Lav en fordybning i midten og fyld dem med ca. 1 spsk. fyld.
    Dæk fyldet med dejen, inden du spænder bollerne op.
  • Spænd bollerne op inden de lægges på bagepladen – fold dejen bagom og rundt om fyldet nogle gange, så fyldet fordeles i bollen, uden at komme på ydersiden - hav fugtige hænder.
  • Placer bollerne på 2 bageplader med bagefolie eller bagepapir.
    Stil bollerne til hævning under en opklippet frysepose eller et stykke husholdningsfilm.
  • Bollerne skal hæve lunt, ca. 20 minutter fra sidste bolle er formet.
    De skal ca. have dobbelt størrelse.

Kors

  • Når bollerne er sat til hævning, laver du dejen til korset.
    Blend mel, salt og vand med en stavblender, indtil du har en tyktflydende dej uden melklumper.
    Alternativt brug en miniblender eller en håndmixer.
  • Kom dejen i en sprøjtepose/frysepose, så du kan sprøjte kors på dine boller inden bagning, klip et lille hul.

Bagning

  • Kog 1 liter vand til bradepanden.
  • Sprøjt fine kors på dine boller med kors-dejen.
  • Flyt bagefoliet med bollerne på bagestålet, og hæld vandet i bradepanden lige inden du lukker ovnen.
    Bag bollerne 12-20 minutter, vær opmærksom på din ovn, og dit bageunderlag (se i teksten) - ovne bager forskelligt.
    Bank under bunden, på en bolle, du kan mærke om den er bagt færdig.
    Bag ENDELIG ikke bollerne for længe, så bliver de tørre.
  • Når korsbollerne er kommet ud af ovnen, kan du evt. pensle dem med sukker glazen.
    Flyt korsbollerne over til afkøling på en bagerist.
  • Spis korsbollerne friskbagt med smør.
    Dagen efter kan du riste dine korsboller, eller du kan genopvarme dem i ovnen, sprøjt først en smule koldt vand på toppen af hver bolle.
    Jeg giver mine boller ca. 10 minutter i en kombiovn ved 200˚C varmluft, hvor ovnen er kold fra start.

Sukker glaze - sukkersirup - valgfri

  • Mens bollerne er i ovnen, laver du din sukker glaze.
    Kom sukker og kogende vand op i en gryde, og kog indtil sukkeret er smeltet.
  • Pensl dine varme boller med sukkerglazen og stil dem til afkøling.

Noter

Jeg vejer min dej på et stykke husholdningsfilm, som jeg fugter let og lægger oven på min bagevægt – det gør at dejen slipper nemmere.
Hav en skål med vand stående, så du kan have fugtige hænder, når du spænder bollerne op.

Har du kun brug for en lille portion korsboller, så kan du halvere næsten det hele, bare ikke gæren…
Halverer du gæren, skal dejen hæve dobbelt så længe.

Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin.

Egne noter

Har du lavet opskriften? Del dine billeder med mig @danish.things på Instagram ❤ hashtag dine fotos #danishthings

Tilbage til top