Hæld mælk og ymer/kefir i skålen til røremaskinen og rør gæren ud i, brug K-spaden.
Sigt sukker, salt, kagekrydderi og 200 g mel sammen i en skål.Kom blandingen op til gæren 1 skefuld ad gangen.
Mix det smeltede smør med æggene, så blandingen er under 37˚C.Kom blandingen i dejen ad 2 omgange.Når det er rørt ud i dejen, skifter du til dejkrogen og tilsætter resten af dit mel lidt efter lidt.
Mix dejen godt, ca. 10 minutter ved højeste hastighed.Dejen er færdigæltet, når den slipper bunden af røreskålen, og den består glutentesten - dvs. at du kan lave fine “dej-vinduer”.
Dæk røreskålen med en opklippet frysepose, holdt fast med en elastik, eller husholdningsfilm og en engangsbadehætte.Stil dejen til hævning lunt i ca. 60 minutter.
Fyld
Skræl dit æble og skær det i små tern, mix med rosiner og tern af valgfri citrusskal.Kom det i en frysepose, og gem det i køleskabet til du skal bruge det.
Korsboller
Sæt en almindelig plade med en bagestål/pizzasten/bagesten i midten af ovnen og en bradepande i bunden.Tænd for ovnen 180°C varmluft.
Tag bolledejen og del den i 16 stykker a ca. 65 g pr stk. (se noter)
Lav en fordybning i midten og fyld dem med ca. 1 spsk. fyld.Dæk fyldet med dejen, inden du spænder bollerne op.
Spænd bollerne op inden de lægges på bagepladen – fold dejen bagom og rundt om fyldet nogle gange, så fyldet fordeles i bollen, uden at komme på ydersiden - hav fugtige hænder.
Placer bollerne på 2 bageplader med bagefolie eller bagepapir.Stil bollerne til hævning under en opklippet frysepose eller et stykke husholdningsfilm.
Bollerne skal hæve lunt, ca. 20 minutter fra sidste bolle er formet.De skal ca. have dobbelt størrelse.
Kors
Når bollerne er sat til hævning, laver du dejen til korset.Blend mel, salt og vand med en stavblender, indtil du har en tyktflydende dej uden melklumper.Alternativt brug en miniblender eller en håndmixer.
Kom dejen i en sprøjtepose/frysepose, så du kan sprøjte kors på dine boller inden bagning, klip et lille hul.
Bagning
Kog lidt vand til bradepanden.
Sprøjt fine kors på dine boller med kors-dejen.
Flyt bagefoliet med bollerne på bagestålet, og hæld vandet i bradepanden lige inden du lukker ovnen.Bag bollerne 12-20 minutter, vær opmærksom på din ovn, og dit bageunderlag (se i teksten) - ovne bager forskelligt.Bank under bunden, på en bolle, du kan mærke om den er bagt færdig.Bag ENDELIG ikke bollerne for længe, så bliver de tørre.
Når korsbollerne er kommet ud af ovnen, kan du evt. pensle dem med sukker glazen.Flyt korsbollerne over til afkøling på en bagerist.
Spis korsbollerne friskbagt med smør.Dagen efter kan du riste dine korsboller, eller du kan genopvarme dem i ovnen, sprøjt først en smule koldt vand på toppen af hver bolle. Jeg giver mine boller ca. 10 minutter i en kombiovn ved 200˚C varmluft, hvor ovnen er kold fra start.
Sukker glaze - sukkersirup - valgfri
Mens bollerne er i ovnen, laver du din sukker glaze.Kom sukker og kogende vand op i en gryde, og kog indtil sukkeret er smeltet.
Pensl dine varme boller med sukkerglazen og stil dem til afkøling.
Noter
Jeg vejer min dej på et stykke husholdningsfilm, som jeg fugter let og lægger oven på min bagevægt – det gør at dejen slipper nemmere.Hav en skål med vand stående, så du kan have fugtige hænder, når du spænder bollerne op.Har du kun brug for en lille portion korsboller, så kan du halvere næsten det hele, bare ikke gæren…Halverer du gæren, skal dejen hæve dobbelt så længe.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.