Gavemærker til jul og vinter – 3 ark fine og enkle til-fra kort
Mangler du til-fra kort til dine gaver?
Gavemærker, der både kan bruges til julegaver og til vinterens andre gaver?
Her får du nemt og gratis til-fra kort, der også er gode til vinterbrug.
Jeg har designet tre forskellige ark med gavemærker, som du kan printe derhjemme.
Kortene er enkle og fine.
Da motiverne både er julede og vinteragtige, kan du bruge dem til alle typer gaver, som du giver gennem vintermånederne.
Brug gavemærkerne til julegaver, fødselsdagsgaver, gaver til jubilæer mm.
Og til vært-/værtindegaven, æsken med småkager eller posen med julegodter, som lige skal have en hilsen med.
Indhold:
- Gratis til-fra kort til dine jule- og vintergaver
- Hvad kan du bruge gavemærkerne til?
- Til-fra kort klar til print
- Sådan laver du de fine og enkle manilla gavemærker
Print gratis til-fra kort til dine jule- og vintergaver
Når jeg pakker julegaver ind, eksperimenterer jeg ofte med at lave et nyt ark til-fra kort.
Tidligere har jeg glemt at lægge dem op…
For at gøre det godt igen, får du kortene fra de sidste to år.
Det er derfor du finder 3 forskellige ark her.
Du kan bruge dem alle sammen – eller vælge de kort, der passer din stil bedst.
Du får et ark blandede vintergavemærker med en lys blå, lys grøn og lys rød baggrund, alle er dekoreret med et gråt og hvidt mønster, det minder mig om iskrystaller på frosne ruder.
Der er også 2 ark gavemærker dekoreret med mønstre lavet af forskellige typer vintergrønt dekoreret med lyse, lyserøde eller hvide bær og blomster.
Det ene ark er i kølige blå nuancer med en lys blå, en mellemblå og en mørkere blågrå baggrund.
Det andet ark er i julede røde nuancer med lys rød, mellemrød og mørk rød baggrund.
Det er til-fra kort i samme stil som de klassiske manillamærker.
Kortene er nemme at klippe eller skære ud, og hullet i toppen kan udstanses ved at bruge en almindelig hullemaskine.
Vil du have flere gavemærker at vælge imellem, tjek de andre julede til-fra kort her, eller alle gavemærker her.
Hvad kan du bruge gavemærkerne til?
Til jul er der som regel en hel del gaver, der skal pakkes ind.
Til-fra kort gør det nemt at holde styr på, hvem gaverne er til – og hvem man har fået dem fra.
Når du printer dine egne gavemærker, kan udtrykket i til-fra kortene bruges som en del af din gaveindpakning – for gavemærker er en hurtig og nem måde at få dine julegaver til at se fine ud.
Sæt kortene fast med gavebånd, dekorativ snor eller lidt papirtape.
Dekorer din gave
Vil du gøre mere ud af gavernes udseende, kan du dekorere med lidt ekstra pynt.
Er det jul, kan det være lidt juleslik – f.eks. en slikstok, eller et (indpakket) honningkagehjerte.
Du kan også lave lidt julepynt, f.eks. flette en lille julestjerne – flet den gerne af gavebånd, der matcher i farverne.
Eller hvad med at lave et julehjerte eller et kræmmerhus i ministørrelse?
Lidt glimmer, lametta, guldstjerner, julekugler (af plastik) og andet småt julepynt, gør din gave ekstra festlig
Når julegaverne er pakket ind i papir – eller stof, med gavemærkater – og måske lidt ekstra pynt, så er de klar til at pynte under juletræet.
Vintergave
Er det til en vintergave, kan du pakke gaven helt enkelt ind, og bruge kortet som dekoration.
Eller du kan dekorer med lidt pynt fundet i naturen, f.eks. en grankogle, en kvist med lidt røde bær eller grønne blade…
For disse gavemærker er ikke kun til jul.
De kan også bruges til vintergaver generelt – til fødselsdage, jubilæer og andre gaver til mærkedage.
Og så kan du tilføje et ekstra gavemærke med “Tillykke”, Held og lykke”, “Jeg elsker dig” eller “Til min ven”.
Print til-fra kort
Pdf-filerne er alle i A4-størrelse.
Tryk på fotoet af den pdf-fil du vil bruge, eller linket under, så kommer du til en pdf-fil, du kan printe.
Print dine til-fra kort på hvidt (tykt papir eller) tyndt karton.
De kan også printes på almindeligt kopipapir, hvis du vil lime dem på farvet karton.
Du kan printe så mange gavemærker, som du har lyst til.
Det er gratis for dig som privatperson at bruge de print, instruktioner og skabeloner, jeg lægger ind på Danish Things.
Er du interesseret i, at jeg udvikler nye gratis skabeloner, sørg for at downloade dem fra Danish Things hvert år.
Sæt eventuelt en Pin i siden, så du har den til senere.
Jeg har copyright på de ting, der ligger her, derfor må kopiering fra danishthings.com kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Sådan laver du de fine og enkle manilla gavemærker
3 ark fine og enkle til-fra kort – gavemærker til jul og vinter
Udstyr
- Printer
- Saks/skæremaskine - eller skalpel/hobbykniv og (metal)lineal
- (Mini) hulmaskine, hultang eller mini punch til et enkelt hul
Materialer
- Kraftigt fotopapir, karton eller almindeligt kopipapir*
Eventuelt
- Farvet karton
- En limstift
- (Papir)tape
- Gavebånd
- Ekstra dekorationer - se teksten
Sådan gør du
- Vælg det eller de ark, du bedst kan li’, og som passer til din gave.Find dine kort her.Print på kraftigt papir eller karton - de bliver flottest på blankt tykt papir eller karton.
- Klip eller skær kortene ud.Da det er til-fra kort à la manillamærker, er der mange rette linjer, som gør dem nemme at klippe eller skære ud.
- På bagsiden af kortene, kan du skrive, hvem gaven er til og fra.
- Hvis du vil have bånd igennem gavemærket, kan du bruge en almindelig hullemaskine.Har du en mini hulmaskine, en hultang eller mini punch til et enkelt hul, er det nemmere at udstanses hullet i toppen af til-fra gavemærket, inden du sætter kortene på dine gaver med gavebånd eller dekorativ snor.
- Har du ingen hullemaskine/punch/hultang kan du også tape/lime gavemærket (og eventuel dekoration) fast til din gave(pose).
Noter
Bruger du en laserprinter og printer på karton, er det en god idé at fixere printet (f.eks. med lidt hårlak), inden du klipper gavemærkerne ud.
Udover til-fra kortet kan du tilføje et ekstra gavemærke med “Tillykke”, Held og lykke”, “Jeg elsker dig” eller “Til min ven”.
Vil du have flere gavemærker at vælge imellem, tjek de andre julede til-fra kort her, eller alle gavemærker her.
Egne notater