24. december – gavemærkater, gavemærker eller til-fra kort
Jeg har et par print selv gavemærker i dag – jeg husker selv, at jeg har manglet til-fra kort en juleaften eller flere.
Hvis du står i samme situation, så har jeg to versioner – en i lys eller mørk grøn og en med noder på.

Jeg har en idé til dig, hvis du har små børn, som gerne vil dele gaver ud, men som ikke kan læse endnu.
Da Christian var lille, synes han, at det fedeste var at være nisse og dele gaver ud, men han kunne ikke læse hvem gaverne var til og fra.
Så jeg lavede til-fra kort med fotos på.
Øverst var der et foto af personen, som gaven var til, for neden var et foto/flere fotos af den/de persone(r) gaven var fra.
Jeg lavede kortene på computer og printede de kort ud jeg skulle bruge – og jeg printede de samme til-fra kort ud året efter. 😀

De kort, som jeg har lavet i år er store.
Gavemærkaterne er lavet som pdf. fil, så det er nemt, at indstille størrelsen, når du printer.
Hvis du printer ud i liggende papirretning, som de er designet, får du kort i størrelsen 4,3×7,3 cm, hvis du priner ud i stående papirretning – altså ikke fylder papiret ud, så bliver formatet 3×5,2 cm.
Stort gavemærke på den lyse gave, små på resten.
Husk, at printe på tykt papir eller at lime på karton, inden du klipper/skærer ud.
Hvis du printer ud i lille størrelse, passer hullet til en hullemaskine.

lys grøn, mørkere grøn og med noder
Gavemærkater, gavemærker eller til-fra kort til download og udprintning:
Lys grøn finder du her
Mørkere grøn finder du her
Med noder finder du her
Juleaften, åh hvor er du sød.. 😀
Det er du også – TAK for, at du har været med her i december 😀
Det har betydet meget for mig, og jeg er utrolig glad for, at du har læst med og også sendt mails og kommentarer.
Jeg vil ønske dig og dine kære en RIGTIG GLÆDELIG JUL.