
Hindbærmarengs af fransk marengs
Disse hindbærmarengs er lavet af fransk marengs,
Det er den den nemmeste marengs at arbejde med.
Den består af sukker og æggehvider pisket til luftigt skum, måske tilsat lidt syre i form af cream of tartar (vinsten) og så lidt farve og smag.
De franske marengs er sarte – du kan ikke bruge flydende smag og farve, derfor kan du med fordel bruge farvet sukker og sukker med smag.
De franske marengs bruges som dekoration og tilbehør til lagkager og desserter.
Jeg har bl.a. brugt disse på en hindbær-brombærlagkage og på en dessert med vaniljeis, hindbær-appelsinsorbet, nougatine og chokoladeæg med mousse.
Brug opskriften til at lave sprøde marengs, som dekoration på kager og desserter, eller som en lille sød småkage til kaffen.
Du kan læse mere om de andre typer marengs her, i “fransk marengs, schweizisk marengs og italiensk marengs”.

Hindbærmarengs
Ingredients
- 180 g æggehvider pasteuriserede eller almindelige
- 200 g sukker
- 1 tsk vaniljepulver eller 1 spsk hjemmelavet vaniljesukker
- 5 g cream of tartar/vinsten - valgfrit
- 3-4 spsk frysetørrede hindbær
- 2-3 tsk rødbedepulver eller anden pulver/gele farve - brug IKKE flydende farve.
- 1-2 spsk frysetørrede hindbær eller anden dekoration
Instructions
- Pisk hvider og sukker 2 min til hviderne er seje.
- Tilsæt vinsten/cream of tartar. Pisk marengsmassen hvid og stiv.
- Tilsæt de frysetørrede hindbær og evt. farve. Jeg bruger rødbedepulver, så marengsene bliver lyserøde.
- Tænd ovnen på 120 °C varmluft.
- Fyld massen i en sprøjtepose med stjernetylle, eller i en frysepose, og sprøjt små marengs eller marengsreder ud på bagepapir. Drys frysetørrede hindbær eller anden dekoration på.
- Skru ovnen ned til 80° C varmluft.
- Bag de små marengs midt i ovnen til de er tørre 60+ min, det tager 3 timer, hvis de har normal størrelse, så bag dem gerne natten over.
- Træk bagepapiret med marengsene over på en bagerist. Lad dem blive helt kolde, før du løfter marengsene af bagepapiret.
- Marengs skal opbevares tørt i en lufttæt beholder.
Notes
• Tilsæt 1 brev grøn te pulver sammen med de frysetørrede hindbær.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin.
Egne noter