Det er dog det mest fantastiske vejr, vi har haft her i starten af september!
Jeg har nydt, at kunne have bare ben – lege sommer, spise mængder af bær og så har vi fået grillet, meget mere end resten af sæsonen. (Måske fordi vi har fået et monster af en gasgrill, med rotisserie, så kyllinger og stege kan passe sig selv i laaaang tid og blive superlækre – og nej, jeg har ikke brugt den endnu.)
I går var jeg i haven for, at fotografere.
Først en tur i bærhaven:
(Jeg har jo allerede fortalt, hvor glad jeg er for vores hindbær, se Nem hindbærtærte med marcipan.)
Vi har også de fineste skovjordbær:
Og så kunne jeg ikke stå for denne gul-orange blomst i vores græsplæne, som har de vildeste solfarver – jeg har fundet ud af, at den hedder Pomerans-Høgeurt, det er en staude, som åbenbart vokser vildt i vores plæne.
Jeg bliver lige overrasket hver gang – sikke fine fotos, telefoner efterhånden kan tage! (Har været nødt til, at nedskalere dem til under halv størrelse, da de var for store og langsomme, at uploade) Glæder mig til, at jeg får en telefon, som kan tage lige så gode billeder indendørs!
Næste gang kommer der en opskrift.