6. december – Flettede julehjerter – flet et julehjerte

Så er det tid til julepynt igen – denne gang er det julehjertet.
Det flettede julehjerte er en klassiker på danske juletræer. De traditionelle er flettet i nationalfarverne rødt og hvidt, men i dag flettes hjerterne af alt slags papir i alle mulige farver, gerne farver, der passer til årets juletema.

Historie: Det første flettede hjerte, der er dokumenteret, er flettet af H. C. Andersen i 1861, det er flettet i grønt og gult papir og uden hank. Flettede hjerter til at hænge på juletræet, ses fra 1870’erne.

Flettede julehjerter - flet et julehjerte danish things @ danishthings.com

Jeg har lavet et par pdf. filer, en med et par skabeloner til egne flettede hjerter og en hvor alt er klar, til at klippe ud og flette.
Til at klippe ud, er der 3 ark med 2 forskellige på hver, et simpelt hjerte med tre ”flige/fingre” og et mere kompliceret med 7 ”flige/fingre”.
Jeg har lavet de udgaver du ser på billederne – et i ”sølv glitter” og hvid med prikker, et med ”guld” med prikker og rødmønstret papir og et helt i hvidt til egen dekoration – få barnet, kæresten eller dig selv til at dekorere papiret, før det klippes/skæres ud. Find gerne på en anderledes hank. OG del gerne fotos af egne julehjerter.
Papirene kan selvfølgelig mixes på kryds og tværs – så længe antallet af ”flige/fingre” er ens.

Jeg ved faktisk ikke hvad de dele man fletter hedder, her og nu kalder jeg dem ”flige/fingre”.

flettede julehjerter - pleated Christmas hearts danish things @ danishthings.com
Flettede julehjerter – flet et julehjerte

Hvis du ikke har flettet et julehjerte før, er der et par tips.

  • Husk, at lægge skabelonen med den lige kant til FOLDEN af dit papir.
  • Print et par ark ud, af dem jeg har lavet, og øv dig på de nemme. 🙂 Eller øv dig på madpapir/bagepapir før du bruger lækkert papir.
  • Start med at flette indefra og ud.
  • Vær tålmodig – de mere komplicerede, eller dem med mange ”flige/fingre” kan godt drille lidt.
  • Det bliver flot, hvis de lige linjer skæres efter en lineal med en skalpel i stedet for at blive klippet.
  • Du kan forstørre og formindske skabelonerne, brug Adobe Reader og indstil din udprintning, eller skaler på en kopimaskine.
  • Du kan dekorere dit hjerte med bånd, glimmer, stempler, klistermærker, washi tape… ja alt hvad hjertet begærer 😉

Find “julehjerter- til print og udklip” her


Find “Skabelon til julehjerter” her


God arbejdslyst.

Jeg ved godt, at jeg har plastret mine pdf. er til med mit logo. Det er for, at du kan få muligheden for at findre frem til hjemmesiden på et senere tidspunkt, hvis du skulle få brug for nye udprints 🙂


flettede julehjerter - pleated Christmas hearts danish things @ danishthings.com

Please follow and like us: