Et julehjerte med et juletræ – til dit juletræ
Nu kan du flette endnu et smukt julehjerte, der kan hænge på dit juletræ, i vinduet, under lamper, på køleskabet, sættes på julegaver og julekort…
For jeg har lavet en skabelon til et flettet julehjerte med et juletræ i midten som har en ramme rundt om.
Julehjertet er en del af hjerteskabelonerne, der findes i forskellige sværhedsgrader (der kommer flere).
Dette julehjerte har 4 flige at holde styr på, hvor juletræet er det, du skal være opmærksom på, for det er det eneste, der kan drille.
Trin-for-trin gennemgangen med billeder og tekst finder du her, den er også samlet i en printvenlig instruktion her.
Du finder pdf-filerne til det flettede julehjerte med juletræet her.
Fotoguiden med trin-for-trin billederne er samlet i en pdf, som du finder her, mellem skabeloner og instruktionerne.

Jeg har lavet de flettede julehjerter med juletræ i flere udgaver, der kan mixes og matches:
- Et klassisk rødt og hvidt julehjerte
- Et prikket og hvid julehjerte
- Hjertepapir i grønt og blåt mønster – til dine egne flettede julehjerter
Og så er der skabelonen til de flettede julehjerter med et juletræ i, som du kan gemme som billede og printe i den størrelse, du har lyst til.
Du kan mixe hjerterne på kryds og tværs – når det er samme model.
Hvis du bedre kan lide et hvidt hjerte med det blå papir, kan du mixe dem.
Du kan også lave et rødt og grønt hjerte, eller et kun med prikker…
Jeg har brugt de sidste par uger på at lave nye hjerter og papirkombinationer, så du får flere farver papir at vælge imellem, og mange flere kombinationsmuligheder.
Lige nu finder du flere papirer i rød-hvide mønstre ved flettet julehjerte med et flettet julehjerte og ved de flettede hjerter.
Skabelonerne til de flettede hjerter finder du altid her.

Sådan laver du et flettet julehjerter med et juletræ i midten – en gennemgang
© Christel Parby – danishthings.com
Jeg synes at det er sjovt, når der også er lidt anderledes julehjerter på juletræet, det var derfor jeg lavede et julehjerte med et juletræ og en ramme rundt om.
Julehjertet har 4 flige at holde styr på, hvor juletræet er det, du skal være opmærksom på, for det er det eneste, der kan drille.
Så det kan flettes af letøvede til øvede hjerteflettere.
Se den samlede guide til print her med fotogennemgangen.
Du skal bruge:
- Pdf fil og en printer
- Saks
- Limstift
- Papirklips, brevklips, brevklemmer eller papirklemmer (– kan undværes, men er en stor hjælp)
- Papir: kopipapir, papir til julehjerter, gratis papir, glanspapir, gavepapir, håndlavet papir, reklamer…
Eventuelt:
- Bånd eller en anden type papir til hank
- Glimmer, glansbilleder, stempler, klistermærker, washi tape…
Print og vælg papir
Start med at vælge om du vil printe, klippe og flette et færdigt julehjerte, eller om du vil bruge skabelonerne og glanspapir, gavepapir eller printet papir – f.eks. papir til julehjerter og gratis papir du kan printe fra Danish Things. (Der kommer mere)
Vælger du et af julehjerterne, som jeg har lagt ind, tryk på billedet eller linket under og kom til en fil, du kan printe.
Læg mærke til, at der er to små pile, som viser den del af skabelonen, der skal vende ind mod midten.
Klip papiret med hjerteskabelonen ud i 3 baner, som svarer til hanken og de to hjertehalvdele.
Du behøver ikke at klippe dem tæt endnu.
Vælger du dit eget papir, eller papir du har printet, sørg for at du har to stykker papir, der er dobbelt så lange som din skabelon, samt materiale til en hank.
Fold
Fold papiret til hjertedelene på midten efter den stiplede linje, hvis der er en.
Bruger du glanspapir eller andet sart papir, vend papiret med den farvede side indad.
Læg de to dele oven på hinanden, med folden i bunden, så de flugter helt – se foto.
Jeg samler mine dele med papirklips, brevklips eller brevklemmer, det gør det nemmere at holde papirerne samlet, så begge dele bliver ens.
Tape ødelægger papiret.

Klip
Klip først linjerne/slidserne, der danner juletræet, og derefter de andre linjer inde i hjertet, det gør det nemmere at få delene ens.
Klip linjerne til toppen af stregen, så de alle er lige lange.
Linjerne i dette julehjerte er lidt længere, så hjertet bliver nemmere at flette, det gør, at du får en lille slids i toppen.
Når linjerne inde i hjertet er klippet, klippes ydersiden.

Klar – parat – flet
Her tager jeg udgangspunkt i det grøn-blå hjerte på billederne, det er lige meget hvilken type papir du bruger, flettemetoden er den samme.
Hvis du har brugt glanspapir mm., vendes papiret om, så forsiden igen er fremme.
Læg delene som på billedet, med den grønne top af juletræet mod den blå top.
Det grønne papir, der skal være juletræet i midten, kaldes her A, det blå papir kaldes B.
Fligene kalder jeg hhv. 1A, 2A, 3A, 4A og 1B, 2B, 3B og 4B på fotogennemgangen – der er ikke fotos af alle trin, da flettemetoden gentages.

Start altid indefra og arbejd dig udad.
Hav papir A til højre når du fletter, hvis du er højrehåndet.
Er du venstrehåndet, skal du gøre det modsatte, så du har A i din primære hånd.
Det vigtigste er, at juletræets toppe vender mod midten.
Først skal den øverste grønne flig, flig 1A, hen over den blå flig 1B i papir B.
Derefter skal den igennem blå flig 2B, over flig 3B og igennem 4B.
Skub den grønne flig 1A helt op til toppen af hjertet inden du fortsætter, der skal ikke være noget slids at se i toppen af B (lige nu).

Fortsæt med den mærkelige grønne flig 2A, der danner juletræet.
Den skal først igennem flig 1B, så over 2B (her skal du være forsigtig), igennem 3B og til sidst over 4B.
Skub juletræsfligen 2A op til den første flig, så de sidder helt tæt, sæt en klemme/klips i, så de første flige er holdt på plads, der hvor de skal sidde.

Den næste flig 3A, flettes som den første: over 1B, igennem 2B, over 3B og igennem 4B.
Den kan godt drille lidt, fordi juletræet har en masse takker, tjek også bagsiden.
Den sidste flig 4A skal først igennem flig 1B, så over 2B, igennem 3B og til sidst over 4B.
Tag klipsen/klemmen ud og ret hjertet til, så juletræet sidder som det skal.

3A flettes over 1B – igennem 2B – over 3B – igennem 4B, og 4A flettes igennem 1B – over 2B – igennem 3B – over 4B
Klip hanken ud – eller til, alt efter om du bruger papir eller (stof)bånd.
Lim hanken fast i hjertet, ved at komme limstift på de yderste farvede ender, og lim dem fast inde i julehjertet.
Lad hanken tørre inden du hænger julehjertet op.

Du kan dekorere med stjerner, udklip, glimmer, bånd, pailletter…
Du kan tegne på juletræet, male på det eller hvad du ellers har lyst til.
Og du kan lade hjertet være, som du har flettet det.
Det en god idé at skrive navn og dato i – det er ret hyggeligt at læse, hvem der har lavet hjertet og hvornår, når julekassen kommer frem.

Julehjerter
Vil du flette lettere eller svære julehjerter, kan du kigge i samlingen af hjerteskabeloner.
Du kan flette et lidt sværere hjerte – julehjerte med et flettet hjerte.
Hvis du er nybegynder, kan det være at du vil starte med noget lidt nemmere først, f.eks. de nemme 3 fligede hjerter, der er også skabeloner til 4, 5, 6 fligede hjerter.
Du kan vælge, om du vil printe, klippe og flette et færdigt julehjerte, eller om du vil bruge skabelonerne og selvvalgt papir, som glanspapir, gavepapir, eller det papir til julehjerter og gratis papir du kan printe fra Danish Things.
De nyeste julehjerter kommer med papir i flere udgaver, der kan mixes og matches.
Hjerterne kan kun flettes med to af samme slags – f.eks. juletræ med juletræ eller 3-fliget med 3-fliget.
Hvis du ikke har flettet et julehjerte før, er der et par tips.
- Det er VIGTIGT at du lægger skabelonen med den lige kant til folden af dit papir
- Print et par ark ud, af dem jeg har lavet og øv dig på dem, du kan også øve dig på kopipapir, madpapir eller bagepapir, før du bruger det gode papir
- Start ALTID med at flette indefra og ud
- Vær tålmodig – de mere komplicerede julehjerter, og dem med mange flige kan godt drille lidt
- Glanspapir, blankt gavepapir og blankt papir til indbinding af bøger er nemmere at flette med end kopipapir
Det bliver flot, hvis de lige linjer skæres efter en lineal med en skalpel i stedet for at blive klippet.
Du kan forstørre og formindske skabelonerne, brug Adobe Reader og indstil din udprintning, eller skaler på en kopimaskine.
Printer du billederne, kan du indstille størrelsen inden du printer via dit billedvisningsprogram.

Et flettet julehjerte med et juletræ i ramme – til print
Du kan printe julehjerterne ved at trykke på en af de tre fotos, eller linket under, så kommer du til Google drive, hvor du kan printe fra.
Vil du ikke downloade filerne fra Google Drive, kan du bruge fotoet af den halve skabelon, eller billederne af julehjerteskabelonerne.
Du højreklikker på billederne og gemmer dem på din telefon/tablet/computer, så kan du printe via dit billedvisningsprogram.
Trin-for-trin fletteguiden skal downloades fra Google, for at være en A3 pdf.
Du kan lave lige så mange julehjerter, som du har lyst til.
Det er gratis for dig som privatperson at bruge de print og skabeloner, jeg lægger ind på Danish Things.
Husk min ophavsret, jeg har lagt tid og kræfter i de ting, der ligger her.
Er du underviser eller pædagog, er du velkommen til at bruge materialerne i skolesammenhænge, husk link hertil.
Husk også at indberette kopiering, print og brug af tekst, fotos mm. fra denne hjemmeside til Copydan Tekst & Node, hvis din institution er udtaget til at indberette.
Sådan laver du et julehjerte med et juletræ – en trin-for-trin fotoguide
Vil du have instruktionsbillederne samlet, kan du finde dem her som A3 pdf-fil klar til download.
Billedfilen er ikke så skarp som pdf-filen, så jeg vil anbefale dig at downloade fra mit google drive.
Selvom du downloader filen, skal du huske at indberette kopiering, print og brug af tekst, fotos mm. fra denne hjemmeside til Copydan Tekst & Node, hvis du er underviser mm og din institution er udtaget til at indberette.

Sådan laver du et julehjerte med et juletræ

Et flettet julehjerte med et juletræ i ramme
Materialer
- Printer
- Pdf fil
- Saks
- Limstift
- Papirklips, brevklips, brevklemmer eller papirklemmer – kan undværes, men er en stor hjælp
- Papir: kopipapir, papir til julehjerter, gratis papir, glanspapir, gavepapir, håndlavet papir, reklamer...
Eventuelt:
- Bånd eller en anden type papir til hank
- Glimmer, glansbilleder, stempler, klistermærker, washi tape…
Sådan gør du
Print og vælg papir
- Start med at vælge om du vil printe, klippe og flette et færdigt julehjerte, eller om du vil bruge skabelonerne og glanspapir, gavepapir eller printet papir – f.eks. papir til julehjerter og gratis papir du kan printe fra Danish Things. Vælger du et af julehjerterne, som jeg har lagt ind, tryk på billedet eller linket under og kom til en fil, du kan printe.Læg mærke til, at der er to små pile, som viser den del af skabelonen, der skal vende ind mod midten.
- Klip papiret med hjerteskabelonen ud i 3 baner, som svarer til hanken og de to hjertehalvdele. Du behøver ikke at klippe dem tæt endnu. Vælger du dit eget papir eller papir du har printet, sørg for at du har to stykker papir, der er dobbelt så lange som din skabelon, samt materiale til en hank.
Fold
- Fold papiret til hjertedelene på midten efter den stiplede linje, hvis der er en. Bruger du glanspapir eller andet sart papir, vend papiret med den farvede side indad. Læg de to dele oven på hinanden, med folden i bunden, så de flugter helt - se foto. Jeg samler mine dele med papirklips, brevklips eller brevklemmer, det gør det nemmere at holde papirerne samlet, så begge dele bliver ens. Tape ødelægger papiret.
Klip
- Start med at klippe linjerne/slidserne i juletræet, og derefter de andre linjer inde i hjertet, det gør det nemmere at få delene ens. Klip linjerne til toppen af stregen, så de alle er lige lange. Når linjerne inde i hjertet er klippet, klippes ydersiden.
Klar - parat - flet
- Hvis du har brugt glanspapir mm., vendes papiret om, så forsiden igen er fremme.Læg delene som på billedet, med den grønne top af juletræet mod den blå top.Det papir, der skal være juletræet i midten, kaldes her A, det andet kaldes B. Fligene kalder jeg hhv. 1A, 2A, 3A, 4A og 1B, 2B, 3B og 4B på fotogennemgangen. - der er ikke fotos af alle trin, da flettemetoden gentages
- Start altid indefra og arbejd dig udad. Hav papir A til højre når du fletter, hvis du er højrehåndet.Er du venstrehåndet, skal du gøre det modsatte, så du har A i din primære hånd.Det vigtigste er, at juletræets toppe vender mod midten.
- Først skal den øverste flig, flig 1A, hen over flig 1B i papir B. Derefter skal den igennem flig 2B, over flig 3B og igennem 4B. Skub flig 1A helt op til toppen af hjertet inden du fortsætter, der skal ikke være noget slids at se i toppen af B.
- Fortsæt med den mærkelige flig 2A, der danner juletræet. Den skal først igennem flig 1B, så over 2B, igennem 3B og til sidst over 4B. Skub fligene op til den første flig, så de sidder helt tæt, sæt en klemme/klips i, så de første flige er holdt på plads, der hvor de skal sidde.
- Den næste flig 3A, flettes som den første: over 1B, igennem 2B, over 3B og igennem 4B. Den kan godt drille lidt, fordi juletræet har en masse takker, tjek også bagsiden.Den sidste flig 4A skal først igennem flig 1B, så over 2B, igennem 3B og til sidst over 4B. Tag klipsen/klemmen ud og ret hjertet til, så juletræet sidder som det skal.
- Klip hanken ud - eller til, alt efter om du bruger papir eller (stof)bånd. Lim hanken fast i hjertet, ved at komme limstift på de yderste farvede ender, og lim dem fast inde i julehjertet. Lad hanken tørre inden du hænger julehjertet op.
- Du kan dekorere med stjerner, udklip, glimmer, pailletter... du kan tegne på juletræet, eller hvad du ellers har lyst til, og du kan lade hjertet være, som du har flettet det. Det en god idé at skrive navn og dato i julehjertet.
Noter
Hvis du ikke har flettet et julehjerte før, er der et par tips.
- Det er VIGTIGT at du lægger skabelonen med den lige kant til folden af dit papir
- Print et par ark ud, af dem jeg har lavet og øv dig på dem, du kan også øve dig på kopipapir, madpapir eller bagepapir, før du bruger det gode papir
- Start ALTID med at flette indefra og ud
- Vær tålmodig – de mere komplicerede julehjerter, og dem med mange flige kan godt drille lidt
- Glanspapir, blankt gavepapir og blankt papir til indbinding af bøger er nemmere at flette med end kopipapir
Private Notes