Mini citronmåne
Citronmuffins med pink grape skum
Jeg kører pastelfarvet tema her i påsken. Derfor har jeg lavet en opskrift på “Citronmuffins med pink grape skum” eller “Mini citronmåne”, du vælger selv, hvilken udgave, som du bedst kan li’. 😀
Jeg ville lave en gul muffin, og så er citron jo oplagt, og jeg ville have en skum som topping og pink grape passer til.
Christian og jeg ELSKER grape – specielt pink grape, og jeg har lige købt en pink grape saftevand, som jeg vil bruge i en italiensk marengs.
Jeg kan godt li’ at lave marengsskum som topping/frosting, for jeg kan IKKE li’ den almindelige smørcreme.
Jeg har senere fundet ud af at lave en opskrift, der er rigtig god.
Et godt toppingskum skal helst være stabilt.
Så er det godt, at bruge en schweizisk eller italiensk marengs, for opvarmningen af æggehviderne stabiliserer sukkerskummet.
Se forskellen på de 3 marengstyper her.

En italiensk marengs kræver en sukkersirup, som varmes op og mixes med de stiftpiskede æggehvider.
Derfor er det smart at lave den type, hvis du vil bruge en smag, der kommer i flydende form – her pink grape saftevand.
Det er også italiensk marengs, der bruges til flødeboller som f.eks. i “Juleflødeboller med gløggskum” og i det Pink grape skum, som jeg kommer oven på mine citronmuffins – og bruger i en “nøgen” flødebolle med citronmarcipanbund.
En citronmuffin behøver ikke skum eller glasur – den har en god konsistens og smager super fint af citron – helt uden topping.

Det var ved prøvesmagningen uden pink grape skum, at vi fandt ud af, at de smagte af citronmåne.
Det krævede at vi også testede med citronglasur 🙂

Citronmuffin
Ingredienser
Ingredienser
Tørt
- 150 g mel
- 1 knivspids salt
- 1 tsk bagepulver
- ½ tsk natron
Vådt
- 1 dl A38
- 50 g olie
- 100 g sukker
- 1 æg
- 2 spsk citronsaft
- skal fra en ½-1 økologisk citron
Sådan gør du
- Bland det tørre sammen.
- Riv citronskallen, eller brug et juliennejern, til at fjerne skallen, sørg for at få så lidt, af det bitre hvide med som muligt. Hak det fint.
- Bland det våde sammen.
- Kom fyldet i det tørre.
- Rør hurtigt dejen sammen med en ske. Den skal kun lige blandes. Det gør ikke noget at dejen er lidt grov og klumpet, for det retter sig under bagningen.
- Hæld dejen op i en sprøjtepose, eller en frysepose, fyld muffin formene.
Jeg laver 12 mini og 6 almindelige eller 24 mini. - Bag ved 175° C varmluft i ca. 13-20 minutter alt efter størrelse, se tips. Mærk med en kødnål, om kagerne er færdigbagte.
- Køles ca. 20 min inden de tages ud af formen. Lad dem afkøle helt på en rist, indtil de skal pyntes.
- Pyntes med pink grape skum eller citronglasur.
Noter
- Mine minimuffins fik 13 min. Miniforme H 20, Ø 30 mm fra Wilton
- De almindelige muffins fik 20 min. Standartstørrelsen fra supermarkedet.
- Flormelis
- Citronsaft
- Evt. lidt sukkerpynt
Jeg har påskepyntet mine muffins med flag og æg.
Du kan finde flag/æg her og æg sammen med påskehareæsker her.
Er du til det bitre grapeskum?
Eller til den syrlige citronglasur?
Har du et forslag til en helt anden topping/frosting?
Skriv gerne en besked.