Påskehare kort
Du har allerede fået årets første påskekort – dem med kransen af påskeæg.
Det næste i rækken er en serie kort med påskeharen fra sidste års påsketop.
Som med påsketoppen, får du kortene i flere farver: gul, grøn, lyseblå og lyserød.
Du finder de nyeste påsketoppe , påskekort og dekorationer her.
Der er påskekort med kurv og påskeæg, eller kun med påskeæg, til-fra kort, dekoration og en påsketop med tekst og uden tekst.
Påskehare kort får du i to store udgaver og i 2 små til-fra kort udgaver
Du kan gå direkte til:
- Påskekort med påskehare og “god påske”
- Påskekort med påskehare og “hav en dejlig påske”
- Påske til-fra kort – 2 slags
eller læse videre.
Brug billederne til noget andet
Du kan bruge disse kort, på samme måde som de andre påskekort.
Hvis du sender flere emails end fysiske kort, kan du gemme de billeder, du finder her på siden, og indsætte dem som dekoration i din påskemail.
Det kan også være, at du vil have lidt nemt påskepynt.
Print billederne ud, og bruge et eller flere af dem som dekorative påskeplakat(er) – lav gerne en collage med de forskellige påskekort, du finder på Danish Things.
Påskekort
Du kan printe lige så mange påskekort, som du har lyst til.
Påskekortene er gratis for dig at bruge, så længe du ikke fjerner “danishthings.com”.
Tryk på billedet af det kort du vil bruge, og gå direkte til en pdf fil klar til print eller download.
Alle pdf’er er i A4 størrelse.
Print dine kort på tykt papir eller tyndt karton.
Du kan også printe kortene på almindeligt papir, og lime dem op på farvet papir/karton bagefter.
Klip eller skær kortene til, og fold dem før brug.
Påskekort med påskehare og “God påske”
Først finder du fire kort med hvide påskeharer og “God påske” på forsiderne.
Kortene er med blå, gul, lysegrøn eller lyserød baggrundsfarve.
Påskekort med påskehare og “Hav en dejlig påske”
Her finder du fire kort med hvide påskeharer og “Hav en dejlig påske” på forsiderne.
Kortene er med blå, gul, lysegrøn eller lyserød baggrundsfarve.
Påske til-fra kort – 2 slags
Her får du både “god påske” og “Hav en dejlig påske” påskekortene, samlet i 2 små til-fra kort udgaver.
Som med de andre påskekort, kan du vælge at printe kortene på tykt papir, tyndt karton, eller du kan printe kortene på almindeligt papir, og lime dem op på farvet papir/karton bagefter.
Klip eller skær kortene til og fold dem før brug.
Har du lyst, kan du lave et hul øverst i kortet, så du kan sætte det på en gave med bånd.