Sig “God påske” med et gratis påskekort
Sender du påskekort?
– med posten eller email?
Har du brug for små påske til-fra kort til dine påskeæg eller påskegaver?
Du finder årets første af slagsen længere nede
– både dem du kan sende med posten, indsætte i en email, bruge som gavekort eller til hurtig påskepynt.
Jeg har 2 andre typer påskekort, forskellige kort med påskeharen, fra sidste års påsketop,og nogle kort med en kurv med påskeæg, eller kun med påskeæg.
Du kan gå direkte til store påskekort og påske til-fra kort eller læse videre.
Brug billederne til noget andet
Er du mere til at sende emails end fysiske kort?
Så kan du gemme de billeder, du finder her på siden, og indsætte dem som dekoration i din påskemail.
Det kan også være, at du vil have lidt nemt påskepynt.
Print billederne ud, og bruge et eller flere af dem som dekorative påskeplakat(er).
Er billederne ikke store nok til det, du skal bruge dem til, så skriv til mig – så får du dem også op som pdf.
Påskekort med æg
Tryk på billedet af det kort du vil bruge, og gå direkte til en pdf fil klar til print eller download.
Pdf. filerne er i A4, og du kan selv justere størrelsen, når du printer.
Print dine kort på tykt papir eller tyndt karton.
Du kan også printe kortene på almindeligt papir, og lime dem op på farvet papir/karton bagefter.
Klip eller skær kortene til, og fold dem før brug.
Du kan printe lige så mange påskekort, som du har lyst til.
Påskekortene er gratis for dig at bruge, så længe du ikke fjerner “danishthings.com”.
Store god påske kort
Først finder du to kort med grønne forsider, derefter to andre kort med hvide forsider.
Begge kort er med påskeæg og græs.
Påskeæggene er enten i blå, gule og lyserøde farver, eller kun i lyserøde og pink farver.
Påske til-fra kort
Her får du fire udgaver af påskekortene, samlet i en lille til-fra kort udgave.
Som med de store kort, kan du vælge at printe kortene på tykt papir, tyndt karton, eller du kan printe kortene på almindeligt papir, og lime dem op på farvet papir/karton bagefter.
Klip eller skær kortene til og fold dem før brug.
Har du lyst, kan du lave et hul øverst i kortet, så du kan sætte det på en gave med bånd.