Juletræer – som gaveæsker eller dekoration
Vil du være sikker på en hvid jul?
Lav selv de små juletræer (eller vintertræer) med sne på grenene.
Så har du hvid jul i vindueskarmen – eller vintertræer, som du måske også kan holde ud at se på i januar.
De små papirtræer kan både bruges som dekoration, og som fin gaveæske, til kalendergaver, værtindegave eller til julegaven.
Du kan gå direkte til Juletræer – som gaveæsker eller dekoration – pdf filerne eller læse videre.
Du synes måske, at du har set disse juletræer før…
Og det har du.
Jeg lavede en lille udgave, som var en del af julekalenderen i 2016.
Siden da, er jeg gået væk fra at tegne alle foldlinjer ind på æskerne.
Du kan stadigvæk finde æsker med foldelinjer, selvom mange af de gamle æsker er blevet opdateret.
Har du brug for flere gaveæsker, andre typer, eller gaveæsker i andre farver, se de forskellige print selv æsker her, eller tryk på et af billederne, som viser et lille udvalg.
Juletræer – som gaveæsker eller julepynt
Du kan vælge mellem 3 størrelser af juletræer og 2 farver – grønne eller frostblå.
De kan mixes og matches på kryds og tværs, for det er de samme træer.
Det ser fint ud, hvis du samler dem i små grupper og stiller dem i vindueskarmen.
– det kan også være en smart måde at gemme en julegave på.
Hvis du kender én, der er meget nysgerrig…
Del gerne din erfaring.
Juletræer – som gaveæsker eller dekoration – pdf filerne
© Christel Parby danishthings.com
Tryk på billedet af det juletræ, du vil bruge, og kom til en pdf fil klar til print.
Udskriv, og klip eller skær til.
Juletræerne printes på tykt papir, eller limes op på karton, inden de klippes/skæres ud.
Kom lim på flappen med logo, inden du samler træet.
Hvis du bruger juletræet som gave, brug et stykke papirtape til at lukke æsken i bunden.
Er det til dekoration, kan du lime træet sammen.
Gavemærkerne – til-fra kortene, kan du bruge sammen med juletrægaveæskerne, eller dine andre gaver – find flere til-fra kort her
Frostblå juletræer med sne
Grønne juletræer med sne
Vil du have bånd i?
Bind en lille knude på båndet, inden du taper det fast inden i æsken.
Hvis du vælger tykt gavebånd eller snor, så klip lidt af spidsen i toppen af dit juletræ, så hænger det pænere.