Det er et anderledes indlæg – det er for at tilknytte Danish Things til Bloglovin, så du kan følge mig der, hvis du har lyst…

Jeg tilmeldte mig, da der var en der gjorde mig opmærksom på, at Danish Things var på Bloglovin – derfor måtte jeg se, hvad det gik ud på… Ja, det skulle jeg måske have gjort noget før.

Nu har jeg også lært, at jeg skal google noget mere INDEN jeg tilmelder mig noget nyt.

Bloglovin er en “rss reader”, og den viser de forskellige blogindlæg i Bloglovins egen frame, det gør det nemt at læse alle de forskellige blogs du følger ét sted.
Som jeg har forstået “frame”, se bl.a. Anne-Li og Julies links, hænger det sådan sammen, at når “frame” er slået til, så er det Bloglovin, der tager trafikken fra bloggeren, og er den slået fra, får bloggerne trafikken.
Nogle skriver også at Bloglovin “stjæler indlægget fra bloggeren” og hvis det er rigtigt, er det noget skidt for os bloggere, der bruger lang tid på at lave indlæg.

Jeg havde læst Anne-Li’s indlæg om Bloglovins frame, hvor hun også har kode, så du som blogger kan slå Bloglovin frame fra, og tænkte, så går det nok – men koden virker ikke for mig.

Jeg kan heller ikke bruge Julies kode, men hun har også skrevet om “The bloglovin’ frame”.

Det ER nogle gamle indlæg, og jeg ved ikke om oplysningerne stadigvæk passer – jeg er lige kommet på i dag.

Jeg blev lidt spooked, da jeg googlede “hvordan slår man Bloglovin frame fra” – for er bloggen først tilknyttet Bloglovin, så kan den IKKE FJERNES derfra igen…!?!

NU er jeg tilknyttet, derfor vil jeg selvfølgelig opfordre dig til at slå “frame” fra – se pilen på foto, og støtte de bloggere, du følger derinde – for selvfølgelig skal du være på Bloglovin, hvis det er der du har lyst til at være.

Bloglovin - sørg for, at bloggerne får trafikken

Jeg afprøver nu et plugin Block Bloglovin Iframe, så må jeg se, om det kommer til at virke.
Hvis du klikker på bloglovin linket, og klikker på et indlæg – åbner det stadigvæk i deres frame – men du kan lukke den ned, ved at klikke øverst i højre hjørne – så kommer du også i sikkerhed på danishthings.com…

Bloglovin - sørg for, at bloggerne får trafikken