Sigt det tørre sammen i en skål, bland godt.Lav en fordybning i midten af det tørre til æggene.
Vådt
Rør de første 3-4 æg i et ad gangen med en ske.Rør i midten, så det tørre tilsættes lidt ad gangen - det gøres for at undgå klumper i pandekagedejen.
De sidste æg kommer du bare i samtidig, i midten af skålen, fortsæt med en håndmixer, drej skålen, så det tørre stadigvæk tilsættes lidt ad gangen.
Når du har en homogen masse, pisker du citronsaft/appelsinsaft i.
Så tilsættes den første portion mælk, pisk dejen sammen.
Hviletid
Lad dejen stå tildækket 30-60 minutter i køleskabet.
Færdiggør dejen
Smelt smørret i en af de to stegepander.
Hæld smørret op i dejen, mens du pisker, tilsæt anden portion mælk.Pandekagedejen er klar til brug.
Bag klassiske tynde pandekager
Tag knap 1 dl dej pr. pandekage, eller find en ske med et passende mål, så du får samme størrelse på alle dine pandekager.
Steg pandekagerne ved medium varme, vend dem når de er gyldenbrune i kanten.Tilsæt evt. lidt smør, hvis pandekagerne bliver brune og stive, i stedet for klassiske lysebrune med brune pletter.
Læg pandekagerne på en stor tallerken, mens du bager resten – sæt evt. tallerkenen i ovnen ved lav varme, hvis du kun bruger én pande.
Server verdens bedste pandekager med valgfrit tilbehør.
Noter
Væsken
Du kan bruge op til 100 g appelsinsaft, og så skal du sætte mængden af mælken ned.Brug maks. 50 g citronsaft, du kan supplere med 25 g appelsinsaft, kærnemælk eller almindelig mælk.Brug 225 g mælk, hvis du har brugt 100 g appelsinsaft, 275 g mælk, hvis du har brugt 50 g citronsaft uden at supplere med anden saft eller kærnemælk.
Servering
Når du serverer dine pandekager prøv at gå helt klassisk med sukker og lidt citronsaft, inden du serverer dem med en hjemmelavet marmelade, f.eks. hybenmarmelade, jordbær-rabarbersyltetøj, rabarbersyltetøj eller en rabarberkompot.I stedet for sukker, kan du bruge ahornsirup, hjemmelavet sirup, flormelis, sukker med smag... Du kan også bruge friske frugter og bær, eller råsyltede bær.Prøv også at servere pandekagerne til dessert med flødeis eller sorbet.Du kan sagtens tilføje marmelade eller en kompot, f.eks. af æble eller rabarber, og friske bær passer til det meste is.Du kan også lave Rådhuspandekager, læg en stribe god kagecreme på hver pandekage, sammen med abrikospuré (af abrikosmarmelade) og ristede mandler - brug mandelsplitter eller mandelflager. Fold pandekagen sammen om fyldet og drys med flere mandler.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.