Start med at fore din rene springform med kagefolie, det gør det lettere at få kagen ud bagefter. Du får også en pænere ”halvpåklædt” lagkage, der kun skal dekoreres på toppen og ganske lidt på siden.Jeg har en springform med glasbund, som jeg trækker over på mit serveringsfad, hvis du ikke har en fin bund i din springform, kan du lægge et stykke cirkelformet bagepapir i bunden af formen, det gør kagen nemmere at flytte.(En frossen lagkage er nem at flytte)
Bundene
Skær lagkagebundene til så de passer i størrelsen. Skær evt. den midterste bund 1-2 cm mindre end springformen.Tag den pæneste bund fra til toppen.
Samling
Læg en lagkagebund i formen, fordel lidt appelsinsaft/kold kaffe/juice med let hånd – det er for at gøre kagen ekstra fugtig og sammenhængende.
Læg næste lagkagebund på, hvis den er mindre en de andre, skal du forsøge at placere den i midten. Fordel først lidt saft/kaffe/juice inden hindbærrene fordeles.Drys eventuelt et lag hasselnøddepraliné eller nougatine over bærrene.Skal du ikke servere kagen med det samme, se tips.
Dæk forsigtig bærrene/nougatinen med den næste tredjedel af mokkafromagen, sørg også for at dække det område uden bund.
Læg den sidste lagkagebund på. Den bund kan evt. fugtes med saft/kaffe/juice på UNDERSIDEN inden du lægger den på. Pres forsigtigt lagkagebunden lidt ned, så fyldet fordeles jævnt, inden du dækker lagkagen med resten af mokkafromagen. Du kan enten glatte fromagen ud med en paletkniv, støbe noget af fromagen i silikoneforme eller sætte fine "dutter" på med en sprøjtepose og en glat tylle, se billedforslag længere oppe.
Dæk mokkalagkagen til og sæt den i køleskab 2-3 timer til den skal dekoreres og serveres.
Dekoration
Tag lagkagen ud ½ time før servering.Befri den fra formen og fjern kagefolien forsigtigt.Placer din mokkalagkage på det udvalgte serveringsfad, dekorer med valgt dekoration.Server og nyd – velbekomme.
Noter
Her er lagkagen dekoreret med en chokoladerede fyldt med påskeæg. Du kan også dekorere din mokkalagkage med:
Du har helt frit valg, du behøver faktisk ikke at dekorere den.HUSK at marengs og macarons skal på i sidste øjeblik før du serverer din mokkalagkage, de bliver bløde og kedelige, hvis de står længe på kagen i køleskabet.Skal du ikke servere kagen med det samme, erstat de friske hindbær med hindbærcoulis, hindbærmarmelade eller appelsinmarmelade .Nougatinen kan erstattes med et af de andre knaselag.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.