Har du ikke smeltet dit smør, giv det ½-1 minut i mikroovnen (eller på komfuret).Varm det ikke for meget, det skal kun lige være smeltet.
Vådt
Bland sukker og vaniljesukker med et (silikone)piskeris.
Mix det smeltede smør i.
Rør appelsinsaften i blandingen.
Tilsæt æggeblommerne, rør til de er fordelt.
Tørt
Sigt natron, citronsyre og honningkagekrydderi sammen med ca. ⅓ af melet (55 g) bland godt - eller blend det sammen, så alt er fordelt.
Mix
Skift til en silikoneske/dejskraber.
Pisk hurtigt det krydrede mel i dejen, og rør resten af melet i.
Stop når dejen lige er blandet.
Hviletid
Sæt på dejen køl i minimum 12 timer.Dejen kan sagtens holde sig i køleskabet i op til en uge, så du behøver ikke at bage alle honningkagecookierne på en gang.Dejen kan også fryses ned, form den da til en rulle først.
Ovntemperatur
Varm ovnen op til 180˚C varmluft.
Cookies
Tager du dejen fra køleskabet sættes kugler på bagepapir med en teske. Lav dem 10-15 g, 20 g bliver store - se mere om cookiestørrelser i teksten.Tager du dejen fra fryseren skær den i skiver.
Der skal være god afstand mellem dine honningkagecookies, de flyder meget ud, så max. 9-12 stk. på en bageplade.
Bag
Bag dine cookies: chewy: 8-10 minutter sprøde: 12-14 minutterTiden er afhængig af størrelsen på dine cookies. Hold øje med farven på dine cookies, ovne bager forskelligt, og honningkagecookierne må ikke blive for mørke.
Dine honningkagecookies er bløde, når du lige tager dem ud af ovnen, så du skal være lidt forsigtig, når du sætter dine cookies til afkøling på en bagerist, brug en paletkniv, når du flytter dem.
Opbevar
Honningkagecookies opbevares tørt i en lufttæt beholder.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.