Lav din borgmestermasse først, så den kan køle af.
Remonce lavet fra bunden:Smelt smørret og sæt det til side.Bruger du smuttede og bagte mandler, skal de først køres til mandelmel i en minihakker/foodprocessor.Blend mandelmelet sammen med sirup og hjemmelavet vaniljeekstrakt*, brug en minihakker/miniblender.Tilsæt sukker og smeltet smør, kør til homogen masse.Kom remoncen i køleskabet til du skal bruge den.
Borgmestermasse af smør, sukker og marcipan.Smelt smørret og kør det med sukkeret i en minihakker/miniblender, tilsæt marcipan i små klumper, og kør til homogen masse.Kom remoncen i køleskabet til du skal bruge den.
Dejen
Smelt smørret, stil det til side.
Hæld yoghurt/kefir i skålen til røremaskinen, og rør gæren ud i – brug k-spaden, gerne en med dejskraber.
Blend sukker med vaniljestangen. Klip vaniljestangen i mindre stykker, kom den op i en miniblender sammen med sukkeret, brug bladet til krydderier, hvis du har et.
Bland vaniljesukkeret, salt, kardemomme og fuldkornshvedemel sammen i en skål.
Kom blandingen op til gæren 1 skefuld ad gangen.
Mix det smeltede smør med æggene, det skal være under 35° varmt.Start med at komme halvdelen op i skålen. Mix det sammen. Kom resten af blandingen i.
Når melet er rørt ud i dejen, skift til dejkrogen, mix dejen godt ca. 8 minutter ved højeste hastighed.
1. hævning
Dæk røreskålen med et (silikone)låg eller en opklippet frysepose/husholdningsfilm, holdt fast med en elastik.
Stil dejene til hævning ved stuetemperatur i ca. 45 minutter.
2. hævning
Sæt en almindelig plade med en bagestål/pizzasten/bagesten i midten af ovnen og en bradepande i bunden. Når der er ca. 30 minutter til du vil bage fastelavnsbollerne, tænder du for ovnen, sæt den på 180°C varmluft.
Laver du hele portionen, del dejen i 15 dele på ca 71 g, eller 16 dele på 67-68 g. Vej din dej, hvis du vil have helt præcise vægtmål.Det nemmeste er at sætte skålen med dejen på vægten, og nulstille, hver gang, du har taget dej til en bolle, så skal vægten bare vise -71 g eller -67 g.
Tag din dejkugle, spænd den bagom sig selv, inden du laver en flad skive dej, med en diameter på ca. 11 cm - se fotocollagen.
Fyld hver fastelavnsbolle med ca. 20 g remonce og en skefuld blåbær (12-15 stk.), inden du lukker fastelavnsbollen forsvarligt – se hvordan jeg gør på fotocollagen.
Sæt fastelavnsbollen på sammenføjningen. Du kan sætte fastelavnsbollen i en muffinform til kanelsnegle.Du kan også sætte bollerne direkte på en bageplade med bagefolie/bagepapir.Sæt dem i en muffinform, hvis du er usikker på din samling af fastelavnsbollerne.
Lad fastelavnsbollerne efterhæve 20-25 minutter under en opklippet frysepose, start først hævetiden når alle fastelavnsboller er samlet.
Bag
Kog lidt vand til vanddamp.
Pensl bollerne med et sammenpisket æg, træk bagefoliet/bagepapiret over på bagestålet, og hæld kogende vand i bradepanden under.
Bag fastelavnsbollerne i 14-16 minutter ved 180°C varmluft til bollerne er gyldne – tiden afhænger af størrelsen på fastelavnsbollerne og din ovn. Ovne bager forskelligt, så hold øje med fastelavnsbollerne efter 10 minutter.
Lad bollerne køle af på en rist.Pynt dine fastelavnsboller med glasur (se noter) eller chokoladeganache – drys evt. med frysetørrede hindbær eller krymmel, og sæt kageflag i.
Noter
* Har du ikke noget hjemmelavet vaniljeekstrakt, brug citronsaft, amaretto, vand eller lignende, og tilsæt lidt vaniljepulver eller en ekstra vaniljestang.VaniljemarcipanHer får du en sødere, og noget mere alkohol stærk marcipan - alkoholen fordamper, når du bager fastelavnsbollerne.Opskriften er lavet, så marcipanen giver en god borgmestermasse.120 g marcipan:
Vil du også spise marcipanen, foreslår jeg dig at lave en af de andre marcipanopskrifter f.eks. 4 opskrifter på marcipan, eller din egen marcipan med spiritus eller likør.Laver du en større portion af denne marcipan, så brug den som fyld i andre fastelavnsboller, i gærkager, i fyldte chokolader, brug den i marcipanfyld, marcipanskum mm.Marcipanen kan fryses.** Du kan også bruge andre alternativer til borgmestermasse og blåbær.Erstat f.eks. blåbær med hindbær eller andre frosne bær.Eller erstat borgmestermassen med en anden remonce, med kagecreme eller marcipanfyld og erstat blåbær med marmelade.Du finder mange forskellige opskrifter på glasur her på Danish Things, fra de klassiske med vand og flormelis, over knækglasur til opskrifter med smør eller fløde.Den nemmeste måde at lave glasur på er at mixe flormelis med lidt væske, indtil du har en passende konsistens.Prøv at eksperimentere med din glasur:
tilsæt kakao og lidt kaffepulver eller stærk kaffe
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.