100gmælkechokolade, hvis du vil have klassisk smag, ellers tilsæt mørk chokolade
Sådan gør du
Bagte nødder
Lav de bagte hasselnødder og fjerne hinderne før du fortsætter, nødderne kan forberedes i rigtig god tid.Du kan også købe bagte hasselnødder og hasselnøddemel i forretninger og online.
Nøddesmør
Blend hasselnødderne i en minihakker. Laver du større portion brug en foodprocessor. Kør hasselnødderne 10 minutter til nødderne er blevet flydende.Brug en (mini)dejskraber til at løsne sider og bund undervejs, det er specielt vigtigt de første par minutter, hvor sider og bund skal løsnes ofte. De sidste par minutter kan du bare lade minihakkeren køre til du har et cremet og let flydende hasselnøddesmør - tænk cremet peanutbutter eller mandelsmør konsistens.
Smelt chokoladen
Smelt mælkechokoladen i mikroovnen ved 950w. Har din maskine større eller mindre watt, justeres tiden.(Jeg giver chokoladen 30 + 30 + 15 + 5 + 5 sekunder ved 950w, når jeg bruger store chokoladeknapper.)Rør godt i chokoladen mellem hver tur i mikroovnen. Har du hakket din chokolade fint, eller bruger højere watt, smelter chokoladen hurtigere, har du meget grofthakket chokolade, eller bruger en lavere watt, skal du måske give chokoladen lidt flere omgange.Du kan smelte din chokolade over et vandbad på komfuret.Din chokolade må ikke blive for varm. Når man tempererer chokolade, skal temperaturen være 29-30°C for mælkechokolade, og 30-32°C for mørk chokolade.Her gør et par grader mere ikke det store, hvor chokoladen ikke behøver at være tempereret og have knæk.
Hæld den smeltede chokolade ned til hasselnøddesmørret, kør til alt er homogent, brug en (mini)dejskraber, for at løsne sider og bund.
Hæld din flydende nougat i forme af silikone, eller i en anden lille beholder. Er formen/beholderen ikke af silikone, for den med bagepapir, så nougaten er nemmere at få ud igen.
Køl ned
Stil din nougat på køl. Når nougaten er blevet fast, og nemt kan fjernes fra sin beholder, er den klar til at spise.Din nougat er blødest ved stuetemperatur.Skal du bruge nougaten i dine opskrifter, kan du med fordel tage den ud af køleskabet 30 minutter før anvendelse.
Noter
Vælg en god (mælke)chokolade, som du kan li’ at spise som den er, for så kan du også li’ smagen af den færdige nougat.Hvis du bruger mørk chokolade, kan det være at du vil søde med lidt (agave)sirup eller flydende honning.Server din bløde nougat sammen med hjemmelavet marcipan, brug den som ingrediens i konfekt, flødeis, lagkager, desserter og lignende, f.eks. som ingrediens i en gang chokolade praliné knas, eller i blandet i en vaniljeis.De opskrifter og materialer du finder på Danish Things, er gratis til eget brug.Brug af opskrifter, tekst og fotos fra danishthings.com må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Husk at indberette brug fra denne hjemmeside til Copydan Tekst & Node, hvis din institution er udtaget til at indberette.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.