digital køkkenvægt - gerne en, der kan måle med decimaler
tyndskræller eller kartoffelskræller
Citruspresser
Elkedel
stor gryde med låg
grydeske
Sigte
Tragt
Glasflasker med tætsluttende låg
eventuelt labels og etiketter
Ingredienser
Citronsirup
300glyst eller hvidt sukker
150gkogende vand
2gcitronsyre
½-1stkøkologisk citron - skrællendet gule fra
Lemonadekoncentrat
300gfriskpresset citronsaft - alternativt brug en flaske friskpresset økologisk citronsaft ikke fra koncentrat
atamon
Ved servering
Isterninger - klassiske eller lavet af opblandet lemonade
½-1stkøkologisk citron i skiver - valgfri
mynte, lavendel, citronverbena eller en anden velsmagende urt - valgfri
Sådan gør du
Forberedelse
Sæt en elkedel over med vand.
Vask og tør citronerne grundigt, brug de økologiske eller usprøjtede citroner, da citronskallen skal bruges. Brug en tyndskræller/kartoffelskræller til at fjerne det yderste gule lag af skallen - se tips her i indlægget om appelsinmarmelade. Du kan sagtens fjerne skallen på alle de citroner du skal bruge.*
Gem citronerne uden skal i køleskabet, indtil du vil presse dem.
Citronsirup
Vej dit sukker i den store gryde. Hæld det kogende vand i, og sæt gryden på komfuret. Rør rundt i gryden så sukker og vand blandes, sæt låget på, men tjek gryden løbende.
Når siruppen begynder at småboble i bunden af gryden, tilsættes citronsyre, her skal du passe på, at gryden ikke koger over, det går pludseligt stærkt, når væsken begynder at blive hvid. Træk gryden af varmen når siruppen begynder at boble, ellers har du sukkersirup alle vegne. Rør rundt i gryden med citronsirup til boblerne er væk igen.
Citronskal
Tilsæt citronskallen når gryden er taget af varmen. Lad citronskallen trække i siruppen et par timer, eller indtil citronsiruppen er kold nok til at blande med citronsaft.
Afkøling
Her kan du hælde den sigtede citronsirup på en eller flere skoldede atamonskyllede flasker, og gemme dem ved stuetemperatur til dagen efter, eller du kan sætte siruppen i køleskabet, hvis du vil blande din lemonade senere på ugen.
Citronsaft
Venter du med at blande lemonaden, kan du fryse din friskpressede citronsaft ned, eller du kan vente med at presse citronerne.Alternativt kan du bruge friskpresset økologisk citronsaft fra en flaske - gør du det, tjek at den ikke er lavet af koncentrat, og at der ikke er tilsætningsstoffer i. Lemonade smager bedst med friskpresset citronsaft.
Lemonadekoncentrat
Bland den afkølede citronsirup med citronsaft, og kom lemonadekoncentratet på skoldede atamonskyllede glasflasker med tætsluttende låg.**Lemonadekoncentratet skal opbevares i køleskabet, da sukkerindholdet ikke er højt nok til at du kan opbevare det i dagevis ved stuetemperatur.
Lemonade
Lemonadekoncentratet er koncentreret, så jeg vil anbefale dig at bruge 1:3 - 1:3½ koncentrat til vand - koldt vand med eller uden brus. ***Har du 750 ml koncentrat, giver det dig 3-3,375 liter færdig lemonade.
Noter
*Har du citronskal i overskud, kan du f.eks. bruge den i et hjemmelavet lavendelsukker, du kan kandisere citronskallen, eller du kan fryse citronskallen ned, så du har den til retter, hvor du kun skal bruge citronskal.**Blander du ikke hele lemonadeportionen på en gang, skal du regne med at bruge 1½ citronsirup til 1 citronsaft (hvis du ikke har kogt din sirup ind).Det kunne f.eks. være 150 g citronsirup til 100 g citronsaft.***Laver du en stor portion lemonade til en (eller flere) drinksdispensere, og kommer masser af isterninger i, start med at lave din lemonade koncentreret, og hav en flaske kold danskvand ved siden af til at spæde op med.Du kan også have mere lemonadekoncentrat klar på køl, til at komme i dispenseren, når lemonaden begynder at smage vandet.Alternativt kan du lave dine isterninger af færdigblandet lemonade, så smager den perfekt fra start til slut.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.