Spiselige blomster og urter - her hornvioler og vulkan surkløver også kaldet rød skovsyre
Makes: 28cm0 x 0cm round
Sådan gør du
Kompot - kan laves i god tid
Start med at lave dine kompotter, hvis du ikke har lavet dem. Da de skal være kolde når du bruger dem, kan du lave dem dage i forvejen - uger, hvis du fryser dem ned. Er du uden for jordbær-rabarber sæsonen, brug de frosne jordbær og rabarber, eller køb færdig jordbær-rabarbersyltetøj og rabarber kompot - jeg har dog ikke testet opskriften med købt sylt.
Vaniljemousse - kan laves i god tid
Lav vaniljemoussen - den skal fryses i form - jeg bruger en silikoneform, men du kan bruge en springform, hvis du forer den med plastfolie.
Rabarberindlæg - kan laves i god tid
Du kan enten lave dit rabarberindlæg i en separat silikoneform, eller vente til vaniljemoussen er stivnet så meget, at du kan lægge rabarberkompotten eller de bagte rabarber ovenpå. Det skal også i fryseren - gerne natten over. Vaniljemousse og rabarberindlæg/bagte rabarber, kan også forberedes i god tid.
Hasselnøddemakronbund - laves tidligst dagen før
Hasselnøddemakronbunden kan bages samme dag eller dagen før du samler din kage. Den skal være helt afkølet før samling.
Jordbær-rabarber mousse - laves på dagen (du kommer lagkagen i fryseren)
Jordbær-rabarber moussen er sidste led i kagens opbygning, og skal laves lige før du samler din lagkage.Det kan godt være en uge før du serverer din kage, hvis du kommer lagkagen i fryseren.
Samling
Vælg den form din kage skal samles i. Min form er en springform Ø 28 cm - Ø = diameter. Laver du din kage i en Ø 26 cm eller Ø 24 cm, får du mere højde på din kage. Hvis du laver en kage Ø 24 cm, skal du lave dine indlæg i forme med Ø 20-22 cm, så de forbliver skjulte - er du ligeglad, lav dem samme størrelse som din lagkage. Jeg har foret min springform med kagefolie, det gør det nemmere at få kanten fin i en springform. Har du en stor og høj silikoneform, brug den, så skal du bare samle kagen omvendt.
Kage samlet i springform
Start med hasselnøddemakronbunden, læg den frosne vaniljemousse ovenpå, efterfulgt af rabarberindlægget. Sørg for at alt er centreret så godt som muligt, hvis dine indlæg er mindre end formen. Hæld forsigtigt jordbær-rabarbermoussen over, sørg for, at den kommer ned langs kanten og dækker alle lag.Sæt kagen i fryseren i et par timer – eller indtil du skal bruge den. Lagkagen kan laves på forhånd.
Tag lagkagen ud af fryseren 3-4 timer før du skal dekorere og servere den, befri kagen for form og folie – sæt kagen på et serveringsfad. Glat eventuelt sider og top med en varm paletkniv. Sæt kagen i køleskabet, eller en termokasse med fryseelementer i, indtil du skal dekorere den.
Dekorer din kage med valgfri pynt, eller brug mine forslag. Server.
Noter
Du kan vælge at dekorere din kage på forskellige måder, f.eks.:
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.