530grensede hyben fri for blomst, stilk og kerner - evt. rensede fra frost
1stk økologisk citron - skallen fra
1stk vaniljestang- ½ hvis det er en tyk vaniljestang
225gsukker- bruges fordelt i mindre portioner
220gvand
Eventuelt
lidt atamon- til sylteglas og flasker
Sådan gør du
Hyben
Rens dine hyben, du kan bruge foodprocessermetoden eller en af de andre metoder til at rense hyben.Har du halve hyben skær dem i mindre stykker.
Vaniljesukker
Skær vaniljestangen over og skrab vaniljekornene ud med en lille kniv, mix vaniljekornene med 10 g sukker.
Klip resten af vaniljestangen i mindre stykker og blend den med 100 g sukker, indtil du har et fint vaniljesukker, mix det med vaniljekornssukkeret, sæt til side.
Citronsukker
Vask citronen og skær skallen af med en tyndskræller/kartoffelskræller. Undgå at få det hvide med, der sidder under skallen – det er meget bittert. Hvis du får lidt med, så skrab det af med en lille kniv.
Skær citronskallen i mindre stykker.Blend den med resten af dit sukker, evt. ad flere omgange, indtil du har et citronsukker.
Hybenkompot
Kom vand, vaniljesukker og citronsukker op i en gryde-Kog det op, rør en gang imellem til sukkeret er smeltet.
Tilsæt dine rensede hyben, og lad blandingen komme i kog. Når den koger, skruer du lidt ned for varmen, så den ikke bulderkoger. Skum eventuelle urenheder væk.
Lad dine hyben koge ca. 20 minutter. Herefter har du en hybenkompot, som hældes på skoldede og atamon skyllede glas. Du kan også blende kompotten og få en hybenpuré.Brug hybenpuréen med det samme, eller hæld den varme puré på skoldede og atamon skyllede glas.Det, at du skolder og atamon skyller dine glas og flasker, gør at du kan opbevare kompot og puré uden for køleskabet. Siger låget klik, eller er glasset/flasken åben, opbevares det/den i køleskabet.
Noter
Er du ikke til syrlige kompotter og puréer, undlad citronskallen og tilsæt ¼ tsk. citronsyre, for at fremhæve hybensmagen.Du kan også undlade vaniljen, eller tilføje mere vaniljesmag.Hvis du vil have en anden smagsprofil, kan du også smage dine hybenkompot til med hybenroseblade, havtorn, kanel eller kagekrydderi.Brug din hybenkompot på boller og til ost.Både kompot og puré kan spises på pandekager, over is, f.eks. en god vaniljeis, eller foldet i vaniljeismassen, creme eller flødeskum, og til morgenmaden på grød, yoghurt og skyr.Din hybenpuré kan du også komme i kager og desserter som cheesecake og lagkager, bruge den i en mousse, eller til at væde lagkagebunde med.Du kan fryse hybenkompotten/hybenpuréen ned i mindre portioner, og gemme den til senere.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.