Tænd ovnen, sæt den på 175°C varmluft (347°F convection oven).
Vask græskarret, fjern kerner og tråde, og skær græskarret i både, du behøver ikke at skrælle dit hokkaidogræskar, hvis det er økologisk.Vej græskarret, og kør det i en minihakker/foodprocessor eller riv det fint, sæt det til side.
Vådt
Kom olie og græsk yoghurt i en skål, bland det med en dejskraber.Blandingen ser skilt ud, men den samler sig senere.
Mix græskar i.
Rør æggene i et ad gangen.
Tilsæt citronsyre og de 3 slags sukker, mix det hele godt.
Lad det våde hvile, mens du sætter papirforme i din muffinform (alternativt smører den.) Sæt muffinformen til side.
Tørt
Sigt mel, kagekrydderi, vaniljesukker, natron, bagepulver og salt sammen i en stor skål, sørg for at bagepulver og natron er uden klumper.
Mix det våde med det tørre, rør kun til det tørre er næsten optaget.
Bag
Fordel dejen i dine muffinformene, der bliver 8-12 stk. ud af en grundportion, alt efter hvilke forme du bruger - jeg plejer at bage 10 stk. Laver du flere eller færre - altså større eller mindre kager, juster bagetiden.
Bag kagerne i ovnen i ca. 20 minutter alt efter størrelse og ovn - drej evt. formen efter 10 minutter, hvis din ovn bager skævt. Ovne bager forskelligt, så tjek dine cupcakes lidt før tid, hvis du bager mange mindre kager, tjek dem efter 15-17 minutter.Hold øje med kagerne og tjek med et digitaltermometer, om de er gennembagte, når kernetemperaturen er 98°C (209°F), er dine cupcakes færdige.
Sæt muffinformen på en bagerist, og lad dine cupcakes afkøle ca. 20 minutter, inden du tager dem ud af formen - det er vigtigt. Derefter afkøles de helt på bageristen, inden du eventuelt topper dem med valgfri topping.**
Opbevar
Dine muffins og cupcakes kan holde sig friske i flere dage. Opbevar dem tørt og lufttæt i en beholder med låg, eller i en lukket frysepose -jeg opbevarer mine ved stuetemperatur.Har du toppet dine cupcakes med smørcreme, ostecreme, mousse eller lignende, opbevares de i køleskabet.
Noter
*Du kan starte med at lave den simple krydrede sukkertop af sukker blandet med kagekrydderi eller en streusel, hvor du blander nødder i, for at få lidt knas.**Bager du græskarmuffins uden topping, kan du spise dem som de er. De er også gode med kagetopping - se forslag i teksten.Kan du ikke spise alle dine græskarmuffins, kan du fryse dem ned til senere, frys de afkølede kager uden ekstra topping.Du kan også bruge dine muffins i romkugler og træstammer.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.