Røremaskine med piskeris - alternativt en håndmixer med piskeris
Trådsigte
Skåle
Silikonedejskraber
Ingredienser
Vådt
20gskal fra økologiske citroner - kun det gule - 20 g er fra 1-3 citroner alt efter størrelse
160gsukker
4stkstore stuetempererede æg - tag dem ud i god tid minimum 1 time før eller se noter
15gcitronsaft
Tørt
65ghvedemel
65gkartoffelmel
½tskbagepulver
½tsknatron
¼tskfinkornet citronsyre
⅛tsksalt
Andet
smør, olie eller bagespray til formen
sukker til formen
Makes: 20cm0 x 0cm round
Sådan gør du
Forberedelse
Forvarm ovnen til 190 °C varmluft (374 °F).
For dine springforme med bagepapir ved at lægge et stykke bagepapir hen over springformens bund, og spænde det fast ved at lukke springformen. Klip evt. det overskydende papir af.
Smør siderne på formen, og drys med sukker. Sæt formene/bagepladerne med bagepapir til side.
Citronsukker
Skyl din økologiske citron, og tør den godt. Skær skallen af med en tyndskræller/kartoffelskræller. Undgå at få det hvide underlag (albedoen) med, det er det bitre lag, der sidder under skallen. Hvis du får lidt med, så skrab det af med en lille kniv.
Pres saften fra citronen og sæt den til side.
Kom citronskallen op i en minihakker sammen med sukkeret. Blend det (evt. ad flere omgange) indtil du har et citronsukker med findelt citronskal i.
Dej
Pisk æg og citronsukker skummende i en røremaskine, højeste hastighed 5-8 minutter.
Tilsæt citronsaft og pisk videre 1 minut.
Imens sigtes det tørre sammen i en skål.
Fjern røreskålen fra røremaskinen.Sigt det tørre ned i det våde.Vend det hele forsigtigt, men grundigt, ind i æggene med en (silikone)dejskraber.
Bag
Fordel dejen i formene.Jeg vejer mine forme, så der er lige meget dej i.
Bag citronlagkagebundene i ca. 15 minutter, eller indtil de er gyldne og har løsnet sig en smule i kanten. Jeg går efter en kernetemperatur på 97–98°C (207-208°F).Tørre lagkagebunde er kedelige, så vær opmærksom på at ovne bager forskelligt.Dine bunde skal måske have lidt kortere eller lidt længere tid. Du kan skrive bagetiden i din ovn under dine egne noter.
Afkøl
Når citronlagkagebundene er færdigbagte, sættes formene på en bagerist med bunden i vejret, det giver dig tykke luftige kagebunde. Når bundene er afkølede, vender du formen, og løsner kanten med en lille kniv, inden du åbner springformen og trækker bagepapiret forsigtigt af citronlagkagebunden.
Brug
Brug de kolde lagkagebunde i en klassisk lagkage med flødeskum og friske bær, eller kombineret med kagecreme og marmelade eller kompot. Eller lav en moussekage med en af de mange opskrifter på mousse eller fromage.Prøv den med citronfromage.
Noter
Vær opmærksom på at æggene skal have stuetemperatur, tag dem ud minimum 60 minutter før du skal bage.Har du glemt det, læg dine hele æg (med skal) op i en skål med fingervarmt vand, som du skifter en gang eller to, så er æggene hurtigt tempererede.Har du ikke 3 ens springforme på Ø20 cm, så kan du bage bundene i større springforme Ø21-22 cm, og skære dem til, eller i mindre forme Ø18-19 cm, og lave skjulte bunde.Ændrer du størrelsen på springformen, skal du være opmærksom på, at bagetiden kan være en anden, fordi tykkelsen på bundene ændres.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.