Hak chokoladen groft og kom den i en skål, der kan tåle at komme i mikroovnen.
Hæld fløden over chokoladen og giv det hele 30 sekunder i mikroovnen på fuld effekt.
Rør rundt og giv ganachen 20-30 sekunder til, til chokoladen er smeltet. Hvis der er chokoladeklumper tilbage efter 30 sekunder, så rør godt rundt i ganachen, varmen kan tit smelte de sidste chokoladestykker.
Første skål – Pisk æggeblommerne hvide med sukkeret.
Anden skål – Pisk hviderne stive, husk at bruge en HELT ren skål og rene piskeris.
Tredje skål – Pisk fløden stiv sammen med vaniljepulveret.
Mix først chokoladeganachen med æggeblommerne. Brug en ske eller en silikonespartel. Ganachen må ikke være for varm, når æggeblommerne kommes i, da æggene ellers koagulerer – og æggeklumper hører IKKE til i en mousse!
Vend så flødeskummet i massen lidt ad gangen.
Til sidst vendes de stiftpiskede hvider meget forsigtigt i chokolademassen, så luften bibeholdes.
Chokolademoussen fyldes på sprøjtepose (alternativt en meget stor frysepose) og sættes koldt ½ time.
Samling:
Brug en springform og plastikstrimmel til kager/bagepapir, som anvendes på indersiden af formen. Det giver en pænere kant, når du opbygger ”nøgne” lagkager, der kun dekoreres på toppen.
Læg en chokoladelagkagebund i formen, fordel lidt kold kaffe/juice med let hånd – det er for at gøre kagen ekstra fugtig og sammenhængende. Brug sprøjteposen/fryseposen og fordel et lag chokolademousse ca. 1-1,5 cm tykt.
Læg næste bund på og gentag, den sidste bund kan evt. fugtes med kaffe/juice på UNDERSIDEN inden den lægges på og dækkes med resten af chokolademoussen.
Dæk kagen til og sæt den i køleskab minimum ½ time , så den kan nå at sætte sig før den skal dekoreres og serveres.
Denne mousse er ikke særlig sød, da den er lavet til, at lagkagen pyntes med marengs. Hvis du ønsker en sødere mousse, så brug vaniljesukker i flødeskummet, lysere chokolade eller dryp bundende med hindbærsaft.
Chokolademoussen kan bruges som dessert. Portionsanret i fine glas og sæt på køl. Vent med, at dekorere deserterne med marengs og hindbær til serveringen.