Rens æblerne, fjern kernehuset og skær æblerne i 2-4 mm tynde skiver på et mandolinjern eller med en skarp kniv.
Læg æbleskiverne i en skål med koldt vand og citronsaft, så æblerne ikke bliver brune, mens du forbereder resten.
Sæt ovnen på 175°C varmluft.*
Del butterdejen i 12 stykker til klassiske æbletærter, 24 til mini-mini æbletærter og 6 strimler til æbleroser - se opskriftsnoter.
Rul stykkerne ud til ca. halv tykkelse og fordel dem på 2 bageplader dækket med bagepapir.
Fyld:
Bland marcipan, æggehvide, sukker og vaniljesukker, brug en minihakker eller en håndmixer.
På den ene bageplade fordeles marcipanmassen på de første 6 butterdejs rektangler.
På den anden bageplade fordeles abrikosmarmeladen på de sidste 6 butterdejs rektangler.
Du kan også lave en blanding af marcipanfyld og abrikosmarmelade, eller se et af de andre forslag under opskriftsnoter.
Samling:
Øverst fordeles skiver af æbler.
Pensl igen med smør** og drys med flormelis.
Bag ved 175°C* varmluft i 10-15 min, til tærterne er gyldne.
Lad de nu sprøde æbletærter køle af i ca. 15 minutter.Drys med ekstra flormelis inden du serverer dem.
Noter
* Tjek bagetemperaturen på din butterdej og brug den temperatur, hvis du bager ved højere temperatur, skal tærterne bage kortere tid - hold ALTID øje med æbletærterne, de er færdige, når de er gyldne. **Du kan bruge en hjemmelavet citronolie, det giver et ekstra pift til tærten.
Tips:
Hvis du kun bruger én slags fyld: husk at fordoble mængden af det valgte fyld eller lav et mix af abrikosmarmelade og marcipan.
Du kan også eksperimentere med at tilføje kanel, mere vaniljepulver, hakkede mandler, bruge en anden type marmelade, lave remonce af smør, sukker, vaniljesukker og mandler eller marcipan.
Lav mini-mini æbletærter ved at skære dejen ud i 24 kvadrater, følg opskriften på sprøde æbletærter. De skal ikke bage så lang tid som de større tærter.
Æbleroser
Du kan bruge opskriften på sprøde æbletærter til at lave æbleroser. Dine skivede æbler MÅ IKKE skæres for tyndt 3-4 mm er passende.
Hvis du ikke kan rulle din rose uden at knække dine skivede æbler, så skal du tilberede æblerne let, enten i mikroovnen eller dampe dem i en gryde med vand/sukkerlage – højst 2-3 minutter, dup æblerne af inden du bruger dem. Del din butterdej i 6 lige store strimler på den korte led.
Lav et mix af fyldet og læg det på midten af strimlerne, drys gerne marcipan-abrikosmassen med kanel eller hakkede mandler. Del dine æble skiver i 2, så du har to halvcirkler, læg dem taglagt, så de dækker en del af den sidste skive, de skal stikke ud over kanten af dejen - se evt. foto i indlægget.
Fold den anden halvdel af dejen over æblerne og rul forsigtigt rosen sammen. Sæt den i en muffinform, det gør at rosen holder formen.
Bag dine roser ca. 30-40 minutter ved 175°C varmluft* – hold øje med roserne, når de er gyldne tag dem ud.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.