Læg dadlerne i en skål sammen med chiafrø og sesamfrø, mix det.Overhæld med kogende vand, rør rundt, så chiafrøene ikke klumper sammen.Lad blandingen trække mens resten forberedes.
Start med at forvarme ovnen til 180°C varmluft.
Smør en minirugbrødsform af silikone.Eller kom papirforme i en muffinform.
Nødder
Hak nødderne fint, brug en minihakker eller en blender
Tørt
Kom det tørre i en skål, sørg for at det hele er blandet godt.Tilsæt de hakkede nødder, og mix igen.
Græskar
Vask græskarret, fjern kerner og tråde, og skær græskarret i både.Du behøver ikke at skrælle dit græskar, hvis det er økologisk, så kan du nøjes med at fjerne mærker. Riv græskarret groft eller kør det i en minihakker/foodprocessor, sæt græskarret til side.
Vådt
Blend/hak den nu afkølede dadel-chiablanding sammen med ægget. Brug en minihakker eller en lille blender.
Bland det tørre med det våde, inden du vender græskarret i.Vil du have frugt/bær fyld i, så tilsættes det her - se teksten.Laver du dobbelt portion, brug evt. en røremaskine eller en håndmixer, når dejen skal samles.
Topping
Rør græskarkerner og grovvalsede havregryn sammen i en skål, tilsæts sød krydret græskarmos og mix det hele godt.
Morgenmadsbar eller snackbar
Fordel muffinblandingen i silikoneformen, se tips i teksten.Af grundopskriften bliver der 10 firkantede aflange muffins, hvis du bruger en minirugbrødsform. Vil du lave klassiske muffins, passer grunddejen til 12 almindelige papirforme.
Laver du toppingen, kan du fordele den på dine morgenmadsmuffins - eller mixe den i dejen, og få snackbarer.
Bagning
Bag dine morgenmadsmuffins i ca. 20 minutter.
De er færdige, når de er let gyldne i toppen, og har en kernetemperatur på 99-100°C.
Afkøl dem på en rist – spis lune eller gem til morgenmad, madpakker eller eftermiddags te/kaffe.
Opbevar dine muffins i køleskabet, eller frys dem ned, så de er klar til at tage med.
Noter
Laver du grundopskriften uden topping, brug et græskar, der smager af noget, f.eks. hokkaido græskar eller butternut squash.Ellers kan du bruge de spisegræskar, der er i sæson - også halloweengræskar.Halloweengræskar indeholder mere væske, end de andre græskartyper, og er meget mildt i smagen, derfor er det en god ide at bruge nogle flere krydderier.Skru op for vaniljen, du kan også tilsætte hjemmelavet vaniljesukker, eller give dine græskarbarer et krydret efterårsløft med kagekrydderi - start med ½-1 tsk.Vil du søde dine morgenmadsbarer/snackbarer mere, kan du se forslag i teksten, hvor du også finder alternativer til sød krydret græskarmos, forslag til frugtfyld og meget mere.Løsfrys dine morgenmadsbarer, så er det nemt at tage det antal op, som du skal bruge.Tø dine morgenmadsbarer op i ovnen eller mikroovnen, og hav en nem tag-med morgenmad, eller pak dine snackbarer i madkassen, eller i en boks i tasken, så de kan tø op i løbet af dagen, og er friske, når du vil spise dem.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.