Kom hindbær, blodappelsinfileter og gin i et patentglas. Luk glasset og vend det et par gange.
Stil glasset et sted, hvor du ser det, så du kan vende glasset 1-2 gange daglige.
Lad din gin trække i minimum 2 uger gerne længere (se teksten) - farven bliver ret hurtigt smukt rød.
Tjek smagen løbende, og når du er tilfreds med smagen, filtrer din gin. Vil du have en klar gin, filtrerer du den gennem et kaffefilter eller en saftpose.
Tag den største tragt, der kan gå ned i din rene glasflaske, sæt en spids trådsigte i, kom et vædet kaffefilter i trådsigten, og hæld forsigtigt indholdet fra patentglasset ned i sigten. Lad det dryppe stille og roligt, det tager et stykke tid. Du skal bruge mere end en flaske, da hindbærginnen har drænet væske fra frugt og bær, og derfor fylder mere end den flaske ginnen kom i. Når hindbærginnen er kommet på flasker, kan du evt. koge sirup af det, der er tilbage i kaffefilteret. Selvom bær og frugt har mistet noget farve, så er der stadigvæk smag i.
Lad din hindbær-blodappelsin-gin stå og samle sig i et par uger, før du drikker den.Så kan du også bruge siruppen sammen med ginnen og lave en hindbærlikør med gin.
Noter
Vægten i opskriften virker måske lidt mærkelig, men jeg har vejet indholdet i en 70 cl flaske mange gange, og hver gang har jeg fået tallet 663 g - vejer din gin 663 g +- 10-15 g, så gør det nok ikke den store forskel.I denne opskrift bruges der frosne hindbær og friske økologiske blodappelsiner.Er det sensommer, med masser af friske lækre hindbær, prøv om du kan finde en eller flere store saftige appelsiner, det behøver ikke at være blodappelsiner, og lav opskriften alligevel - eller frys dine hindbær ned i portioner, så du er klar til vinter...Hvor appelsinerne har masser af saft og smag - og du kan finde friske (blod)appelsiner.Jeg bruger økologiske blodappelsiner - for jeg er vild med, at jeg kan bruge (næsten) hele appelsinen.Du kan bruge almindelige appelsiner, for du bruger ikke appelsinskallen i denne opskrift.Bruger du de økologiske appelsiner, bruge din appelsinskal frisk, kandiser den, eller brug den tørret - se forslag i teksten.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.