Rør det våde sammen - på nær hviderne, og mix det våde med det tørre.
Pisk dejen, så den er jævn og næsten klumpfri – du har citronskal i.
Pisk æggehviderne helt stive.
Rør først 1-2 skefulde æggehvide i dejen, brug en silikoneske/spatel, og vend derefter forsigtigt resten af æggehviden i.
Hvile
Sæt låg på skålen, dæk den til med husholdningsfilm eller hæld din dej på flaske. Lad den hvile i køleskabet minimum ½-1 time - eller til dagen efter.
Tilberedning
Opvarm æbleskivepanden, og smelt lidt smør i hvert hul.
Når smørret er varmt og bruser, fyldes hullerne ¾ op med dej.
Når dejen begynder at stivne og bliv gylden, vender du forsigtigt æbleskiven ¼ omgang, brug en kødnål eller lignende.
Fyld
Hvis du vil have runde fyldige æbleskiver, fylder du lidt kompot** og/eller mere dej i det hul, der danner sig.
Vend æbleskiverne og bag dem færdige.
Server
Servér æbleskiverne lune med et drys flormelis eller sukker, æbleskiver uden sødt fyld, serveres med marmelade, syltetøj eller hjemmelavet æblekompot.
Drik gerne en god kop gløgg til - en alkoholfri version eller gløgg kun for voksne.
Noter
* skil ét æg ad gangen i en kop, og hæld hviderne over i den skål, hvor de skal piskes – så er du sikker på, at du ikke får æggeblomme ned til hviderne. Skulle det ske, at en æggeblomme går i stykker, så hæld hviden med ned til det våde, du kan godt nøjes med 2 piskede hvider.**æble i små tern, (æble)mos, marmelade, marcipan, nougat, chokolade…
Tips
Du kan lægge de færdige æbleskiver i et ildfast fad, og holde dem lune i en ovn ved 50˚C varmluft.De æbleskiver I ikke får spist, opbevares i køleskabet og kan lunes i ovnen eller mikroovnen. De fyldte æbleskiver er også et stort hit i madpakken.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.