Lav din tærtedej.Forbag dejen mens du steger svampene.Det er bedst at blindbage den - se mere i din opskrift på tærtedej.
Forbered
Rens dine grøntsager. Porren halveres på langs og skæres i skiver. Løget skæres i tern.Svampene skæres i mindre stykker alt efter svampetype, trompetsvampe rives/skæres i strimler.
Steg
Tag en stor pande eller en gryde med stor diameter, det er vigtigt med en stor bund, så vandet fordamper hurtigere, kom smør og/eller olie i. Steg først dine løg klare, tilsæt så dine porrer, og steg til de også er klare – løg og porrer må IKKE blive brune.
Tilsæt svampene og lad dem koge GODT ind. Der er forskel på svampetyper, så du må prøve dig frem, svampene skal blive ”tørre”, og det tager tid. Når svampene kaster væske, tilsætter du svampesalt, så smagen kan trænge ind i alle grøntsager.
Steg svampene, til der ikke ligger væske i panden mere. Når svampe-porre mixet minder lidt om sveskegrød i konsistensen, er fyldet færdigt til brug i din tærte. *
Æggefyld
Blend eller bland hytteost, æg, fløde, salt og peber, til du har en ensartet masse. Det er hurtigst at blande æggefyldet med et piskeris, hvis du vil have massen homogen, skal den blendes.
Fordel dit svampe-porre fyld i bunden af din forbagte tærtebund, fordel æggemassen over, mix det sammen med en gaffel, så svampe-porrefyldet er fordelt i æggemassen. Hvis svampe-porre fyldet er afkølet, kan du også mixe det med æggemassen inden du fylder det i tærten.
Bag
Bag tærten i en forvarmet ovn 30-40 minutter – ovne er forskellige. Server tærten som forret, som tilbehør eller som hovedret med en god salat til.
Noter
* Du kan stoppe her, hvis du vil bruge fyldet i mini tærter a la dem med and og kylling eller du kan tilsætte fløde og lave en pastasovs.Du kan vælge at lave flere små tærter.De små tærter er lækre til brunch, frokost, forret eller hovedret.Laver du små tærter, er det nemmere at fordele æggefyldet, hvis det er blendet og homogent.Ændrer du på størrelsen af tærterne, så vær opmærksom på bagetiden.Små tærter kort bagetid, høje smallere springforme, hvor fyldet er mere samlet, skal have længere tid osv.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.