Skræl kartoflerne og riv dem groft. Skyl de revne kartofler i rigeligt vand, så du får fjernet stivelsen fra overfladen (læs mere i teksten) - skift vandet 3-4 gange.Brug gerne en sigte som låg på skålen, når du hælder vandet fra.
Klem så meget væske ud af kartoflerne som muligt.Brug først dine hænder og sigten.Når du ikke kan klemme mere væske ud, kommer du kartoflerne over i et (gammelt) rent viskestykke og klemmer resten ud.Brug gerne et stort viskestykke, så du kan flytte kartoflerne til et nyt tørt område på viskestykket, når den første del er blevet våd.
Løg
Pil og klargør løget, skær det i små bitte tern eller hak det meget fint.
Saml
Pisk hurtigt æg, kryddersalt, friskkværnet peber og rødløg sammen med et piskeris eller en ske.
Kom kartoflerne i og mix det hele godt sammen.
Steg
Kom olivenolien på en pande og varm den op.
Bruger du anretterringe/udstiksringe, sæt dem forsigtigt på din pande. Kom kartoffelröstimassen i, og fordel den nænsomt, så du ikke kommer til at ridse overfladen på panden. Alternativt kom dine rösti på panden med en ske, flad dem ud og form dem med en paletkniv, så de ligner kartoffelpandekager.
Steg dine rösti på begge sider, til de er gyldne og sprøde - ca. 8-10-12 minutter på hver side ved medium varme, alt efter størrelse og tykkelse. Vend tidligst dine rösti efter 8 minutter, når de er sammenhængende.
Laver du rösti i god tid, lad dem dryppe af på fedtsugende papir.Kort før servering varmer du dem i ovnen, så de bliver sprøde igen.
På min pande (Ø28 cm), kan jeg stege 3 kartoffelrösti (Ø10 cm) ad gangen.Du kan lave dine rösti større eller mindre.Hvis du justerer størrelsen på dine rösti, stegetiden eller ingredienserne, kan du skrive det i dine noter herunder, så du har det til næste gang. Find tips i teksten - og del gerne dine egne under kommentarer!
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.