røremaskine med en K-spade - gerne en med dejskraber
Dejskraber
fryseposer
lineal eller målebånd
Ingredienser
Kransekage
50gpasteuriserede æggehvider
200grørsukker eller sukker- helst blendet sukker
800ggod marcipan- køb en med mere end 60 % mandler eller lav din egen marcipan
Knækglasur - Royal icing
75-100gflormelis
20-30gpasteuriseret æggehvide
1nipcitronsyre eller æblesyre- kan undlades
Sådan gør du
Kransekage
Det nemmeste er at bruge blendet sukker - rørsukker eller roesukker. Så start med at blende sukkeret til mel i en miniblender eller en normal blender.Har du ikke en blender, kan du blande æggehvider og rørsukker, og sætte det på køl til dagen efter. Dette gøres for, at opløse sukkeret, hvis det ikke er helt opløst - brug det alligevel.
Det er nemmest at bruge en røremaskine med en K-spade, men kransekagemassen kan også æltes med hænderne. Start med at komme det blendede sukker og æggehviden op i røreskålen, har du lavet en sukker-æggehvide blanding, kommes den i skålen.Pisk til blandingen er homogen og hvid.
Tilføj marcipan lidt ad gangen i små klumper. Mix til massen er ensartet og jævn.
Kom den færdige kransekagemasse i en frysepose. Sæt kransekagemassen i køleskabet - minimum 2 timer, gerne til næste dag.
Kransekagemassen rulles ud i stænger, ca 2½ cm tykke. Stængerne skæres i pæne stykker med samme interval HELE vejen. Husk, at lave en kugle til toppen af kransekagen.
Du får en smal høj kransekage, hvis du laver ringene med 2 cm intervaller. Toppen 6 cm, første ring 8 cm, så 10 cm indtil 12. ring der er 28 cm. (Det er det samme som på fotografierne)Du kan også bruge 4 cm intervaller - altså på 4 cm, 8 cm, 12 cm osv. Det giver en bred lavere kransekage, som er godt, hvis du vil lave en stor kransekage i dobbelt størrelse - eller endnu større.
De afmålte kransekagestænger løsnes med en paletkniv eller en kokkekniv og lægges enkeltvis på en bageplade beklædt med bagepapir - hvis du ikke former direkte på bagepladen. Form hvert opmålt stykke til en ring. Hver ring trykkes let ned på ydersiden, så der dannes en form for cylinder på indersiden og en let skrånende yderside, smallest i toppen bredest for neden. Glat kransekageringene, brug en ganske lillebitte smule vand på fingrene.Slut med at trykke alle ringene plane med et stykke bagepapir med en bageplade over - pres ganske let og tag bageplade og papir væk igen.
Kransekagerne bages midt i ovnen ved 200°C, UDEN varmluft, 180°C MED varmluft, ca. 14 - 20 minutter, til de er gyldne uden på, og stadigvæk lækre og bløde i midten.HUSK at dreje pladen midtvejs, hvis din ovn bager skævt.
Knækglasur - Royal icing
Flormelis sigtes i en skål og den pasteuriseret æggehvide kommes i lidt ad gangen. Glasuren piskes luftig og hvid med en håndmikser. Glasuren er færdig, når den holder formen, efter piskningen stoppes.
Knækglasuren kommes i et lille cornet, (et trekantet stykke bagepapir, foldet til et kræmmerhus). Alternativt kan du bruge en sprøjtepose eller en frysepose, klip et meget lille hul, og hold posen stramt. Cornetten/posen skal være spændt hele tiden, mens der sprøjtes, så sno den løbende sammen.
Vælg det fad kransekagen skal serveres på, og placer den største ring. Sprøjt de karakteristiske zigzagstriber eller "tunger" - først på den største bagte, afkølede ring. Sæt den næststørste bagte ring ovenpå - gentag, fortsæt lige til den mindste ring og slut af med kuglen som top.
Lad den færdige kransekage tørre et par timer ved stuetemperatur. Hvis den skal holde til en af de efterfølgende dage, dækkes den med plastik og stilles i et køligt rum.
Pynt kransekagen festligt - brug flag, knallerter, serpentiner eller lignende, eller dekorer med spiseligt pynt f.eks. chokolade eller marengs.Her er kransekagen, og de små mandel petite fours, pyntet med hvide blomster af modeleringschokolade.
Noter
Opskriften er til 18 personer, fordi standardmængden pr. person er ca 50 g, det passer fint, hvis der er andet ved siden af kransekagen. Til nytår spiser dem jeg kender mere kransekage, så der plejer jeg at regner med, at opskriften er til 12 lækkersultne personer.TIPDet kan være en fordel at kransekageringene er lidt lune under glasur sprøjtningen, da det får knækglasuren til at tørre hurtigere.Ringene kan dekoreres hver for sig og samles med smeltet mørk chokolade eller mere knækglasur.Pynt kransekagen. med chokolade snirkler eller med blomster af modelerings chokolade.Kransekagen kan bages som små stykker. Form stænger ca. 5 cm lange eller runde små kager, bag dem til de er gyldne, ca. 5-10 minutter, alt efter størrelse. Dyp eventuelt kransekagebundene i smeltet mørk chokolade.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.