150gskal fra økologiske citroner og/eller appelsiner- 150-175 g svarer til 6 citroner og 5 store appelsiner
Første kogning
1000gkogende vand(1 liter = 1000 g)
Anden kogning
1000gkogende vand(1 liter = 1000 g)
Kogning + sukker
750gkogende vand(3/4 liter = 750 g)
300gsukker
”Dag 2”
4spskglukosesirup
Sådan gør du
Citrusskaller
Vask citrusfrugterne og skær skallen af med en tyndskræller/kartoffelskræller.Undgå at få albedoen med (det hvide, der sidder under skallen) – det er UTROLIGT bittert. Hvis du får lidt med, så skrab det af med en lille kniv INDEN du koger skallerne.
Første kogning
Kom citrusskallerne i en gryde og hæld kogende vand over dem, lad dem koge i 10 minutter.
Anden kogning
Hæld vandet fra.Hæld frisk kogende vand over skallerne, denne gang skal de koge 5 minutter. Disse to opkog fjerner bitterstofferne fra det hvide i skallen, så det er MEGET vigtigt at ”forkoge”.
Kogning + sukker
Ved sidste kogning skal citrusskallerne koge rigtigt. Først uden sukker.Hæld vandet fra det korte opkog fra, og hæld sidste portion kogende vand over skallerne, lad dem simre under låg i 45 minutter.
Efter de 45 minutter røres sukkeret i.Lad det hele simrer under låg i 30 minutter. Indholdet i gryden skal kun stå og småboble, og du skal IKKE røre i gryden efter sukkeret er tilsat.
Stil gryden med indhold koldt - minimum natten over, eller til du har tid til at gå videre.
”Dag 2”
Tilsæt glukosesirup og bring gryden i kog igen. Glukosesiruppen er med til at holde citrusskallerne bløde.
Citrusskallerne skal simre uden låg, til du har en tyk og brusende sukkerlage. Siruppen skal dække hver enkelt skal.
Tag citrusskallerne op med en madpincet eller lignende og vend dem omgående i almindeligt hvidt sukker.
Læg dem på bagepapir til næste dag.Eller tør dem i en dehydrator, airfryer, varmluftsovn ved max 50°C
Opbevar citrusskallerne køligt og tørt.Opbevarer du dem lufttæt i køleskabet, kan de holde mindst et år.
Hæld den kogende sirup på skoldede Atamon skyllede glasflasker, det gør, at du kan opbevare siruppen uden for køleskabet.Siger låget klik, eller er flasken åben, opbevares siruppen i køleskabet.
Noter
Du kan bruge andre økologiske citrusfrugter end citron og appelsin, prøv f.eks. med grape, lime eller klementin.Vælg altid økologiske eller usprøjtede citrusfrugter – du spiser skallen.Hvis du bruger koldt vand i stedet for kogende beregn tiden fra vandet er i kog.TipsDu kan samle dine citrusskaller (eller andre citrusfrugtskaller) over flere dage.Kom dem i en (lille) boks i køleskabet, hvis du bruger/spiser mange citrusfrugter, eller frys citrusskallerne ned, f.eks. i en lynlåspose, så du kan samle en større portion.Du kan gemme siruppen i køleskabet, du kan f.eks. bruge den i drinks, kolde og varme drikke, over is eller pandekager, i italiensk marengs til flødeboller eller til cupcake topping.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.