150ggrovvalsede havregrynevt. glutenfri - se teksten
Sådan gør du
Tænd ovnen på 125°C varmluft.
Det våde
Kom den søde krydrede græskarpuré i en skål. Rør frø og kerner i, lad det trække minimum 5 minutter.
Det tørre
Kom nødderne op i en minihakker eller en foodprocessor, puls dem et par gange, så du har nødder i forskellige størrelser - fra nøddemel til halve nødder.
Kom dine nødder op i skålen til det våde sammen med havregrynene, bland det hele godt med en silikonedejskraber/-ske.
Bag
Fordel massen på en bageplade med bagefolie/bagepapir, saml gerne granolamassen i små klumper.
Bag granolaen 45 minutter i alt.Efter ca. 15 minutter, skal du tjekke granolaen hvert 10-15 minut, og røre forsigtigt for at fordele varmen.Du kan også vende din granola forsigtigt med en palet/spatel, hvis du vil beholde strukturen.
Efter 45 minutter slukker du for varmen, og lader din granola afkøle sammen med ovnen.Tjek granolaen undervejs, så den ikke bliver for mørk. Er græskargranolaen ikke helt tør, giv den 50°C varmluft natten over.
Lad granolaen afkøle HELT, inden du pakker den væk. Græskargranolaen opbevares tørt i en lufttæt beholder.
Noter
*Du kan søde din granola med andre søde purér og med frugtmos, se eksempler i teksten.Bruger du ukrydret frugtmos, tilsæt et (græskar)kagekrydderi.Du kan godt lave små granolakiks/sprøde små granolabarer ved enten at samle granolamassen i større klumper, eller komme den op i en form.Jeg bager i silikoneforme, enten i bunden af en almindelig muffinform, eller i mine minirugbrødsforme.Bager jeg i minirugbrødsforme, bruger jeg ikke hele formen, men laver kiksene i halv størrelse, så de ligner små kvadrater.Bager du i forme, så er det vigtigt, at du ikke presser granolamassen FOR meget sammen, når du kommer dejen op i din form – ellers bliver dine kiks stenhårde.
Granolakiks skal have lidt tid i ovnen UDEN formen, når ovnen køler ned.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.