Hak chokoladen i små stykker, eller brug chokoladeknapper, der er klar til brug.Kom chokoladen op i en mikroovnssikker skål.
Kom fløde, pulverkaffe og kaffelikør over chokoladen og varm skålen i mikroovnen.Start med at give den 30 sekunder ved 750 w (tjek din mikroovn, og se hvilken w, der er standardindstillingen, og reguler tiden derefter).
Rør rundt i midten af chokolade-flødeblandingen med en dejskraber, ganachen samler sig langsomt og bliver fin og glat. Hvis din ganache ikke samler sig, eller ikke bliver helt glat, så giv den 10-20 sekunder mere i mikroovnen.
Når kaffeganachen er glat kommes smørret i, rør til ganachen samler sig igen.
Du kan stavblende din ganache. Hvis du stavblender en lille portion ganache, kan du risikere, at der danner sig bobler, du kan fjerne de fleste ved at røre rundt i ganachen med dejskraberen.Luftboblerne betyder intet for smagen.
Hæld kaffeganachen i en sprøjtepose med valgfri tyl, og stil ganachen i køleskabet i minimum 4 timer, gerne natten over.
Kaffeganachen er nemmere at sprøjte ud, hvis den ikke er for hård, så inden du skal bruge ganachen lad den temperere.Tag kaffeganachen ud af køleskabet ½-1 time før brug, alt efter temperaturen i køkkenet. Er den ikke helt klar, kan du varme ganachen en smule op, ved at holde dine hænder om spidsen af sprøjteposen. Varmen fra dine hænder gør også, at ganachen bliver blød, mens du arbejder med den. Bliver den for blød, mens du dekorerer, læg sprøjteposen tilbage i køleskabet indtil ganachen igen har en passende temperatur.
Noter
*Jeg bruger lyse chokoladeknapper, der indeholder 36% kakao. Kakaoprocenten er ikke så vigtig som smagen, så vælg bare en velsmagende lys chokolade.** Vil du servere ganachen som en del af en dessert, kan du overveje at bruge en koffeinfri instant kaffe som Nescafe gold decaf.Kaffeganachen kan fryses.Du kan enten fryse den ned i en sprøjtepose til senere brug, så skal den tø op i køleskabet. Eller du kan sprøjte ganachen ud, løsfryse den og lave chokoladetrøfler.Det er nemmere (og hurtige) at dekorere din dessert, lagkage eller chokoladetærte med små kolde chokoladetrøfler.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.