Friske svampe- som du er sikker på, er spiselige!*
Sådan gør du
Rens dine svampe.Egentlig skal du børste dem, da svampe suger vand, jeg skyller hurtigt mine svampe og dupper dem tørre.
Fjern roden, så svampen er jordfri.
Tjek at dine svampe er uden orm, skær evt. det dårlige væk, hvis det kun er et lille område, der er angrebet.
Skær svampene i skiver, brug mandolinjern eller skarp kniv.Brug et mandolinjern, når du laver tørrede svampe i ovn, hvor det er vigtigt at lave skiverne tynde ca. 2-3 mmNår du laver tørrede svampe i dehydrator, er det ikke så vigtigt hvor tynde skiverne er, de skal bare være ca. samme tykkelse – 5-7 mm er godt.
I ovn
Fordel svampeskiverne i ét lag på en bageplade med bagepapir, og lad dem tørre i ovnen ved lav varme ca. 50°C varmluft, natten over og måske mere, alt efter tykkelsen på dine svampeskiver.
I dehydrator
I dehydratoren skal svampene også ligge i et lag, og de må heller ikke røre hinanden.I min gamle dehydrator tog det ca. 2 dage at tørre svampene.I den nye tager det 7-9 timer ved 50°C varmluft, så det er det samme som i ovnen – dehydratoren har timerfunktion og slukker selv.
Opbevaring
Når svampene er kolde, og klar til at gemme, kommes de på lufttætte rene glas med låg.
Det er SUPER vigtigt, at dine svampe er tørre og sprøde, de skal knække, når du prøver at bøje en skive. Ellers risikerer du at få skimmel – og så skal de tørrede svampe smides ud.**
Holdbarheden er UTROLIG lang – vi taler årevis, hvis svampene er ordentligt tørrede, og de bliver opbevaret mørkt og tørt.
Noter
* F.eks. Karl Johan, stor trompetsvamp, løgbruskhat m.fl.** Har du glemt at pakke dine tørrede svampe ned, og er luften meget fugtig, så de tørrede svampe har nået at suge fugt, giv dem lidt tid i ovnen/dehydratoren, til de bliver tørre igen.Brug de tørrede svampe i madlavningen.Læg svampene i blød i koldt vand ca. ½ time inden du bruger dem (og svampevandet) i en gryderet.Svampevandet tager smag af de svampe du udbløder, og er derfor oplagt at bruge i diverse opskrifter med svampe.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.