250ggod mørk chokolade - gerne mere chokolade, det gør den nemmere at temperere
Sådan gør du
Mørdej:
Ælt alle ingredienserne sammen til en ensartet dej og stil den koldt i minimum ½ time, gerne til dagen efter.
Kransekagemasse:
Rør sukker og æggehvide sammen. Lad det trække i minimum ½ time, gerne til dagen efter, for at opløse sukkeret.
Pisk sukkerhviden hvid i en røremaskine.
Skift piskeriset ud med en K-spade og rør marcipanen i, tilsæt små klumper ad gangen.
Ælt til massen er ensartet.
Sådan laver du napoleonshatte:
Hvis mørdejen har ligget i køleskab natten over, så tag dejen ud lidt tid før du skal rulle den - ellers er dejen for hård.
Rul mørdejen forholdsvis tyndt ud ca. 2-3 mm og udstik den i cirkler med en dejudstikker (til billederne brugte jeg en lille ca. 4½ og en større ca. 7 cm i diameter, den lille med en kruset kant).
Saml den overskydende dej og gentag udstikningen.Bruger du samme størrelse udstikkere, som jeg bruger, kan du få 46 mini og 24 små kager - du kan sagtens lave dem større.
Læg mørdejscirklerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
Tril en hel masse små og større marcipankugler og læg en på hver cirkel.
Saml dejen op om marcipankuglen. Jeg bruger det, jeg tror hedder pincet grebet: tommel-, pege- og langefinger på højre hånd, til at samle dejen til en hat - en Napoleonshat.
Sæt napoleonshattene på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen. Bag kagerne i ovnen ved 180°C varmluft i 8 - 11 minutter, alt efter størrelse, så laver du større napoleonshatte, bag dem længere - til de er gyldne.
Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle helt. Stil dem eventuelt i køleskabet, indtil de skal dyppes i tempereret chokolade.
De færdige napoleonshatte skal opbevares i en tætsluttende beholder.Napoleonshattene kan fryses - helst inden de dyppes i chokoladen, for chokoladen kan krakelere eller blive mat efter en tur i fryseren.
Noter
*Du kan bruge den opskrift på kransekagemasse, som er givet her, eller du kan bruge en af de andre opskrifter på kransekagemasse.Har du ikke marcipan, kan du lave en hjemmelavet kransekagemasse helt fra bunden - med mandelmel.Lav bare en større portion kransekagemasse til dine Napoleonshatte - kransekage er altid godt.Både mørdej og kransekagemasse kan fryses.
Du kan også bruge resten af mørdejen til at lave en tærtebund - hvis du bliver træt af at samle Napoleonshatte..
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.