2tskkaffelikør - fx kahlua- anbefales men kan undlades
300gpiskefløde 36-38%
Sådan gør du
Udblød husblas i rigeligt med koldt vand minimum 5 minutter - se på pakken.
Min mikroovn har en grundindstilling, der er på 750w. Tjek din mikroovn, og se hvilken w, der er standardindstillingen, og reguler tiderne i opskriften derefter.
Med pulverkaffe
Kom det kogende vand og sukker i en skål, der kan gå i mikroovnen. Sæt skålen i mikroovnen, og giv den 30 sekunder ved 750w.
Rør rundt i siruppen med en dejskraber, så sukkeret opløses, er det ikke opløst, giv siruppen lidt ekstra tid i mikroovnen, men pas på at siruppen ikke koger over.
Lad siruppen komme under kogepunktet før du tilsætter pulverkaffen.Rør til kaffen er opløst.
Med frisk brygget kaffe
Kom den varme kaffe over sukkeret og rør rundt med en dejskraber, så sukkeret opløses. Bliver sukkeret ikke opløst, giv kaffen 20-30 sekunder ved 750w - kaffen må IKKE koge, så risikerer du at den bliver meget bitter.
Husblas - herfra gælder opskriften begge typer kaffe
Knug væsken af husblassen og smelt den i den varme kaffeblanding under omrøring.
Når husblassen er HELT opløst, tilsættes kaffelikøren under omrøring, og derefter den kolde mælk lidt efter lidt, mens du stadigvæk rører rundt i blandingen. Den kolde væske tilsættes stille og roligt, for at undgå at husblassen får et ”chok” og sætter sig i tråde.
Flødeskum
Pisk fløden til et luftigt flødeskum med bløde toppe. Det må endelig ikke blive for fast et skum, da overpiskning øger risikoen for at moussen skiller. Et fast skum gør også moussen sværere at komme jævnt i en silikoneform.
Kaffemousse
Når fløden er pisket, skal moussen samles.Start med at piske en skefuld flødeskum i kaffeblandingen, brug håndkraft og en dejskraber – du kan også bruge et piskeris eller en håndmixer i meget kort tid. Brug en dejskraber, når du folder resten af flødeskummet i, gør det forsigtigt, og ad to omgange, så du beholder så meget luft i din kaffemousse som muligt.
Når kaffemoussen er færdigblandet, kan du komme den i en sprøjtepose. Du kan nu støbe din mousse i glas, i en kage eller i silikoneforme.
Kommes moussen på glas, dækkes de til og sættes i køleskabet, og det samme gælder, hvis du støber kaffemoussen i en lagkage. Du kan også lade moussen sætte sig en smule i køleskabet, inden du bruger den som dekoration. Fyldes moussen i silikoneforme, skrab toppene glatte, dæk den med et lag husholdningsfilm og frys kaffemoussen ned.Så snart moussen er HELT frossen, kan du fjerne kaffemoussen fra formen og bruge den - eller du kan komme den i en frysepose og gemme den til senere.
Noter
* KaffeDu kan erstatte kogende vand og pulverkaffe med en god kop stærk kaffe - samme mængde som det kogende vand.Har du ingen mikroovn, kan du koge siruppen i en lille gryde på komfuret.Eller bruge varm nylavet kaffe.Laver du friskbrygget kaffe - brug lidt af den friske kaffegrums i en kaffecrumble.Vil du servere desserten om aftenen, kan du overveje at bruge en koffeinfri instant kaffe som Nescafe gold decaf.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.