Riv citronskallen, eller brug et juliennejern, til at fjerne skallen, sørg for at få så lidt, af det bitre hvide med som muligt. Hak citronskallen fint.
Bland det våde sammen.
Kom fyldet i det tørre.
Rør hurtigt dejen sammen med en ske. Den skal kun lige blandes. Det gør ikke noget at dejen er lidt grov og klumpet, for det retter sig under bagningen.
Hæld dejen op i en sprøjtepose, eller en frysepose, fyld muffin formene. Du kan lave 6 almindelige muffins eller 12 mini muffins, du kan også lave et mix f.eks. 3 almindelige og 6 mini.
Bag ved 175°C varmluft i ca. 13-20 minutter alt efter størrelse - se Noter. Mærk med en kødnål, om kagerne er færdigbagte. Kommer kødnålen ren ud, er de færdige.
Lad dine muffins blive i formen i ca. 20 minutter inden de tages ud og afkøles helt på en bagerist.Dine citronmuffins skal være afkølede, når de skal pyntes.
Mine minimuffins får 13 minutter. Miniforme H 20 mm, Ø 30 mm fra Wilton
De almindelige muffins får 20 minutter. Standartstørrelsen fra supermarkedet
Ovne bager forskelligt, så start med at tjekke dine muffins et par minutter før den angivne bagetid.Citronglasur
75 g flormelis
1 spsk. citronsaft
Evt. lidt sukkerpynt
Tilsæt citronsaften lidt efter lidt, indtil glasuren har en passende tykkelse. Fordel den på dine muffins.Det kan være at du skal bruge mere eller mindre glasur, alt efter størrelsen på dine muffins.Du kan også lave en helt almindelig glasur af flormelis og vand. Hvis du tilsætter en smule citronsyre eller æblesyre, får du en mere balanceret smag.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.