rent viskestykke eller håndklæde - alt efter mængden af rosenblade
digitalvægt
minihakker, foodprocessor eller blender
beholder med låg
dehydrator eller ovn*
glas med tætsluttende låg
etiketter - valgfri
Ingredienser
450gsukker
5,0gcitronsyre
30gpink hybenroseblade**- brug kun de farvede kronblade
Sådan gør du
Klargør
Brug rosenkronblade plukket i områder uden tung trafik - fx ved stranden, langt fra offentlige veje.**Det er kun de stærkt farvede rosenblade, der giver pink sukker.
Fordel dine rosenblade på et rent viskestykke, så insekter og småkravl kan krybe væk - og du nemt kan se, hvis der gemmer sig en lille snegl eller larve. Lad rosenbladene ligge og tørre en halv times tid - længere, hvis de er fugtige.
Blend
Kom halvdelen af sukkeret og al citronsyren i en blender eller en minihakker. Blend i 5 sekunder for at fordele syren jævnt.
Tilsæt hybenrosebladene og blend ved høj hastighed, indtil bladene er helt findelt, og blomsternes farve er jævnt fordelt.
Tilsæt resten af sukkeret, og kør til massen er ensartet.
Infuser
Hæld sukkeret i en tæt beholder med låg og lad det trække i køleskabet natten over (rosensukkeret kan trække i op til en uge). Infusionen forstærker smagen, så du får maksimal aroma ud af rosenkronbladene.
Tør
Fordel rosensukkeret i et tyndt lag på bagepapir eller måtter til dehydratoren. Tør det ved 30°C varmluft, eller i en dehydrator ved 35°C, til sukkeret er helt tørt. Du kan tørre det natten over og røre i det om morgenen, ellers rør rundt eller vend sukkeret undervejs, så det tørrer jævnt. Tiden er afhængig af tykkelsen på dit sukkerlag og din dehydrator/ovn.
Opbevar
Når rosensukkeret er helt tørt, kan du hælde det i et tørt, rent, lufttæt glas. Der vil sandsynligvis være klumper i - og det gør ikke noget. Du kan altid køre det kort i en minihakker eller foodprocessor, eller blende det til flormelis, hvis du skal bruge fint sukker.Bare vær opmærksom på, at farven bliver lysere, når du blender sukkeret.
Opbevar dit pink sukker mørkt i et skab - så holder den smukke farve i månedsvis. Sukkeret kan holde i årevis, hvis det er korrekt tørret og opbevaret, men farven falmer med tiden.
Noter
* Tørring efter vejretVejret bestemmer metoden.Er det en RIGTIG varm og tør sommeruge, hvor temperaturen kommer over 30°C flere dage i træk, så kan du sagtens tørre dit rosensukker ved stuetemperatur.Det tager noget længere tid - her taler vi dage, og så er det vigtigt, at du rører i sukkeret et par gange dagligt, for ikke at risikere mug.Er det regnvejr, så brug ovn eller dehydrator.Kan din ovn ikke gå ned til 30°C, så sæt temperaturen på laveste varme med en grydeske i klemme i ovndøren.Tjek sukkeret ofte og rør rundt i det, så det ikke karamelliserer.** Pluk rosenkronbladeNår du plukker dine rosenblade, pluk dem i et dørslag med store huller, så nogle af dyrene kan forsvinde den vej.Er der mange små biller i hybenrosen, kan du også lægge rosenbladene i en frysepose, som du lukker tæt, og derefter lægger i køleskabet.Næste dag fordeler du rosenbladene på et rent viskestykke, så kan du nemt tage de rosenblade, du skal bruge.Dyrene sorterer du fra og smider udenfor.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.