digital køkkenvægt - gerne en, der kan måle med 0,1 g præcision
minihakker/foodprocessor
Dehydrator* - eller ovn, der kan tørre ved lave temperaturer
bagepapir, bagefolie eller silikonemåtte
Ingredienser
Hyldeblomstsukker:
10grensede hyldeblomster UDEN noget grønt
100gsukker - hvidt eller lyst
1,3gcitronsyre- bruger du finkornet citronsyre er 1,3 g ca. ¼ tsk
1,0gcitronskal fra en økologisk citron - anbefalet - brug saften til lemonade
Sådan gør du
Forberedelse
Sørg for at dine hyldeblomster er rene - og uden kryb og larver.
Vask citronen og fjern det gule af skallen med et juliennejern, et rivejern eller en tyndskræller.Undgå at få den hvide bitre albedo med.Bruger du en tyndskræller, skal du måske hakke skallen før du blender, det kommer an på din minihakker/blender.
Blend sukkeret
Start med at køre sukker og citronsyre et par gange i en minihakker/foodprocessor, så det er godt mixet.
Kom hyldeblomster (og citronskal) op til sukkerblandingen, puls først et par gange, så du får blomsterne fordelt.Derefter fortsætter du med at blende, indtil du har et fuldstændigt mixet sukker.Blandingen er ret fugtig.
Træk i køleskab
Kom hyldeblomstsukkeret i en frysepose, prøv at få så meget luft ud af posen som muligt, så aromaerne bevares bedst muligt.Sæt posen med sukkeret i køleskabet i 12–24 timer, så smagen udvikles og fordeles.
Tørring
Fordel hyldeblomstsukkeret i et tyndt lag på bagepapir, silikonemåtter eller bagefolie til dehydratoren.Tryk sukkeret lidt sammen, hvis du vil lave hyldeblomstsukkerplader, som kan laves til hyldeblomstsukkerknalder.Fordel det i et tyndt lag, hvis du vil gemme det i glas, eller blende det.
Tør sukkeret ved:Dehydrator: 35°COvn: 30–35°C over/undervarme, evt. med ovndøren på klem, med en ske eller grydelap i spænd.Tør i 4–12 timer afhængigt af mængden af sukkeret og luftfugtighed - alt tager længere tid i regnvejr, så jo fugtigere vejr, desto længere tid.
Sukker eller flormelis
Når hyldeblomstsukkeret er tørt, kan du komme det på glas eller i lufttætte bøtter.Når du skal bruge det, køres hyldeblomstsukkeret i en foodprocessor, minihakker eller blender, til det har den konsistens du vil ha’.Kører du kort tid, får du de største klumper løsnet. Kører du længere tid, kommer det til at ligne almindeligt sukker. Blender du det længe, får du et fint hyldeblomstflormelis med citronsmag.
Sukkerknalder
Hvis du vil lave dine egne hyldeblomstsukkerknalder, så tag forsigtigt hyldeblomstsukkerpladen og skær eller bræk den i mindre stykker.
Opbevaring
Opbevar det velsmagende hyldeblomstsukker i et lufttæt glas eller en anden lufttæt beholder.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.