Valgfri chokolade til servering (tilsættes efter bagning)
60ggrofthakket mørk chokolade
Sådan gør du
Forberedelse
Forvarm ovnen til 130 °C (266 °F) varmluft. Placer en bageplade i midten.
Skær rugbrødet i tynde strimler.De skæres derefter over på den anden led, så du får fine tern/grove krummer.
Tørt
Fordel rugbrødstern og krummer på et stykke bagepapir eller en bagemåtte, som du lægger på den varme bageplade. Fortør rugbrødskrummerne i ovnen i ca. 25-30 minutter, afhængigt af rugbrødets fugtighed og krummernes størrelse. Vend rundt ca. hvert 10. minut. Forbered resten imens. Krummerne skal være gennemtørre og knase, når du tygger i dem. Test eventuelt en let afkølet rugbrødsterning.Jeg starter med at teste efter 20 minutter.
Fortsæt med opskriften, mens krummerne stadig er varme.
Hak hasselnødderne. Brug den samme kniv, som du brugte til rugbrødet. Alternativt hak dem i minihakkeren, hvis du vil have mindre nøddestykker. Brug pulsfunktionen og tryk et par gange. Pas på, at nødderne ikke bliver malet til mel.
Vådt
Vej smør og farin i en stor mikroovnsikker skål, der kan rumme hele massen, når den skal blandes. Tilsæt vaniljesukker og salt. Bruger du kagekrydderi, tilsættes det her.Varm blandingen i mikroovnen ved 750 W i ca. 1 minut, til smørret er smeltet. Rør blandingen sammen. Er massen blevet kold, varm den igen lige før rugbrødet tages ud af ovnen.
Mix
Vend de varme rugbrødskrummer i smør-farin-blandingen. Brug en dejskraber, og vend grundigt rundt, så blandingen fordeles så jævnt som muligt. Tilsæt derefter de hakkede hasselnødder, og bland igen.
Bag
Fordel crumblen på samme bagepapir som før. Bag den i ca. 25 minutter ved 130 °C (266 °F) varmluft. Vend rundt ca. hvert 5.–10. minut eller efter behov.
Efter 15 minutter kan du teste sprødheden ved at tage en lille skefuld crumble ud og lade den køle helt af. Er den sprød, er crumblen færdig. Ellers bager du den 5 minutter længere og tester igen.
Når rugbrødscrumblen er færdig, tages bagepladen ud af ovnen og sættes på en bagerist.
Opbevaring og holdbarhed
Afkøl rugbrødscrumblen helt, inden du lægger den i en ren, tør og lufttæt beholder. Opbevar din crumble tørt, mørkt og ved stuetemperatur. Jeg har haft rugbrødscrumble uden chokolade stående i en måned, hvor den stadig var sprød og smagte godt. Vær opmærksom på, at holdbarheden bl.a. afhænger af, hvor grundigt rugbrødet er tørret, og hvordan crumblen opbevares.
Servering
Brug rugbrødscrumblen som sprød topping eller som knas. Morgenmad: som ymerdrys, sprød topping på skyr, hytteost og yoghurt, i en morgenmadstrifliDesserttrifli: fx bondepige med slør med æblemos, eller versioner med anden syltet frugt. Vend eventuelt grofthakket mørk chokolade i crumblen lige før servering.Dessert à la rugbrødslagkage: fx vaniljeis med solbærsylt eller syltede kirsebær og rugbrødscrumble med mørk chokolade
Noter
* Smør: bruger du meget salt smør, undlad ekstra salt.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.