12stkfriske østers- eventuelt isterninger, til at holde dem kolde
groft salt til fadet- valgfrit
Fyld
1stklille rødløg/stort skalotteløg i små tern - eller fintsnittet forårsløg
Kryddersmør
50gsaltet smør - blødt
1fedhvidløg- hakket eller presset
2-3spskhakket persille - eller en anden krydderurt - valgfri
1tskcitronskal fra en økologisk citron + tilsmagning
friskkværnet peber
Sprød topping
½dlrasp- brug klassisk rasp, pankorasp eller lav dit eget af tørt brød eller rugbrød
4spskfintrevet parmesan- brug andre typer ost, f.eks. revet vesterhavsost, mozzarella eller cheddar
friskkværnet peber
Creme fraiche gratinerede
4spskcreme fraiche 38% - brug 38% ellers skiller din creme fraiche
3-4tskhvidvin- f.eks. en sauvignon blanc
1-2tskøstersvand
¼-½tskpresset hvidløg- valgfrit
friskkværnet svampesalt- eller andet velsmagende salt
friskkværnet peber
hakket dild efter smag - du kan også bruge persille
Sådan gør du
Forberedelse
Rens dit løg og skær det i små tern, sæt det til side.
Tænd for din ovn 20-30 minutter før du vil gratinere, sæt den på 250°C varmluft.
Kryddersmør
Vask din økologiske citron og tør den.Riv skallen fint eller brug et juliennejern, du skal kun bruge det gule fra skallen.
Rens din persille, tør den og hak den fint.Du kan undlade persillen, kryddersmørret kan laves på mange måder.
Hak dit hvidløg fint, eller brug en hvidløgspresser.
Rør dit bløde salte smør med citronskal, hvidløg, friskkværnet pebet og hakket persille, hvis du bruger det.Smag til. Har du glemt at tage dit smør ud af køleskabet, kan du give det kort tid i en mikroovn på defrost program.Sæt kryddersmørret til side.
Sprød topping
Mix parmesan, rasp og friskkværnet peber.
Creme fraiche fyld
Skyl og tør din dild.Hak dilden og sæt den til side.
Pres hvidløget, så det fordeles nemt i fyldet.
Bland creme fraiche, med hvidvin, østersvand, hvidløg, svampesalt og peber.Smag til.Mix dilden i creme fraicheblandingen.Sæt blandingen i køleskabet til du skal bruge den.
Østers
Har du fanget dine egne østers, start med at skrubbe dem rene på ydersiden, hvis du ikke allerede har gjort det.Har du købt dine østers, er de som regel fine.
Åbn østersene og løsn kødet. Hæld væsken op i en skål, du kan sigte væsken, og fryse den ned til en anden opskrift - f.eks. en sauce nage.Er køkkenet meget varmt, kom dine rå østers i en skål med isterninger, eller sæt dem i køleskabet, til du er klar med alt tilbehøret.
Kasser den flade del af østersskallen, og læg den dybe skal (så vandret som muliget) i et ovnfast fad. Du kan eventuelt komme groft salt i bunden af dit fad, hvis du vil have dine østers til at ligge mere vandret.
Gratinering
Læg dine østers tilbage i østersskallerne.
Fordel løgene oven på dine østers.Derefter kommes creme fraiche blandingen eller raspblandingen og kryddersmørret ud over løgene.
Gratiner dine østers ved 250°C varmluft i 7-8 minutter, alt afhængig af størrelsen på dine østers. Giv gerne østersene grill - enten samtidig eller de sidste par minutter.Ovne er forskellige, så dine østers skal måske have lidt mere eller lidt mindre, du kan skrive dine erfaringer ned under "egne noter".
Du kan gratinere dine østers på en grill, der skal de bare have lidt længere tid. Alternativt kan du undlade at gratinere, og i stedet grille dine østers med fyld – se Grill dine østers.
Noter
Målene i opskriften er vejledende, da det afhænger af størrelsen på dine østers.Du kan altid bruge mere eller mindre af de forskellige ingredienser, og skifte nogle ud med andre, alt efter hvad du har hjemme, og hvilke smage du foretrækker.Se flere forslag til fyld i teksten under Smag dem til.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.