Æg og sukker piskes lyst og skummende brug en mixer.
Tørt:
I mens sigtes mel og bagepulver sammen, det er vigtigt med denne sigtning, det gør det nemmere at fordele melet i dejen OG du er sikker på, at der ikke er klumper af bagepulver i dine bunde – DET smager IKKE godt!
Hak dine hasselnødder til mel i en foodprocessor, mini hakker eller blender.
Hasselnøddemelet blandes i melblandingen.
Det tørre sigtes i det våde, og det hele vendes forsigtigt sammen med en dejskraber. Du må ikke piske melet i dejen, og dejen skal kun lige røres sammen.
Enkelte bunde:
Tegn 3 cirkler på bagsiden af bagepapir, diameter ca. 22 cm. Dejen skal fylde ca. 24 cm i diameter færdigbagt, de skal være en smule mindre end den form, du har tænkt dig at støbe lagkagen i.
Sprøjt dejen jævnt ud, brug en sprøjtepose eller en frysepose, hvor du klipper hjørnet af.
Bages ved 175˚C varmluft ca. 15 minutter eller til kagerne er lysebrune.
De må hellere være for lyse end for mørke, da de bliver sprøde i kanten, så hold øje.
Når bundene er færdigbagte vendes de ud på et sukkerstrøet bagepapir og et fugtigt viskestykke lægges over top bagepapiret, det gør, at du nemmere kan trække papiret af senere. (Se Svigermors Citronroulade.)
Efter 10 min kan du trække bagepapiret af. Kagebundene skal være helt kolde inden de lægges sammen med moussen.
Kage der skæres over:
Jeg kan kun skære en kage over i to dele, så jeg fordeler 2/3 i formen og den sidste bages som de ”Enkelte bunde”.
Klip et rundt stykke bagepapir, præcis så stort som springformens bund og læg det i. Det gør det nemmere, at få kagen ud af formen når den er færdigbagt.
Sprøjt 2/3 af dejen jævnt ud, brug en sprøjtepose eller en frysepose, hvor du klipper hjørnet af.
Bages ved 175˚C varmluft til bunden er godt gylden og giver efter ved tryk ca. 25 - 35 minutter. Prøv om den er gennembagt ved at stikke en kødnål i, der må ikke sidde dej på.
Kagen afkøles helt inden kanten skæres løs, så nøddebunden kan tages ud af formen hel.
Nøddebunden flækkes på midten i 2 lige tykke bunde, gør det med en stor savtakket kniv.
Rengør springformen før samling af lagkagen.
Noter
Du får en bedre nøddesmag, HVIS du bager dine nødder 20-30 minutter ved 120°C varmluft, 140°C almindelig ovn, INDEN du maler dem til mel. HUSK at fjerne de løse hasselnøddehinder. F.eks. ved at gnide nødderne mod hinanden i et GAMMELT rent viskestykke – viskestykket kan blive misfarvet.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.