Lad kyllingen trække i køleskabet minimum 30 minutter.
Grill kyllingen udenfor på en havegrill eller steg den indenfor på en varm pande i olivenolie. Kyllingen skal have ca. 6-9 minutter på hver side, alt efter størrelse, den skal være gennemstegt, men IKKE stegt tør og ødelagt. Tjek kyllingen ved at skære den igennem inden servering, for der er stor forskel på størrelsen af kyllingebryster, de store skal have et par minutter mere end de små.
Kartofler
Skrab kartoflerne med en lille kniv, eller den grove side på en grydesvamp, fjern øjne mm. Skær store kartofler over, så alle kartofler er ca. samme størrelse.
Sæt kartoflerne over i en kasserolle med saltet kogende vand, brug 2 tsk. salt pr liter. Vandet skal kun lige dække kartoflerne.
Kog dem under låg i ca. 5-6 minutter, alt efter størrelse. (Jeg sætter uret på 9 minutter, fra det kogende vand kommer i)
Hæld vandet fra, lad kartoflerne køle lidt af.
Mix marinaden i en stor frysepose og læg kartoflerne i, fordel marinaden, så alle kartofler er dækkede.
Hæld kartofler og marinade i det grillfaste/ovnfaste fad, og giv dem 15-20 minutter på indirekte varme, mærk om de er færdige ved at stikke en kødnål i, slipper den, er kartoflerne klar til servering.
Tomatsalat
Rens dine tomater og skær dem over i to dele – hvis du bruger store tomater, skær dem i mindre stykker.
Læg tomaterne i en frysepose og drys salt og sukker over, mix forsigtigt, så tomaterne er dækket, lad dem trække indtil servering.
Mayonnaise/aioli:
Grund mayonnaise:
Tag din stavblender og blenderglasset.
Mål olien op, og tilsæt eddike, salt og æggeblommer/æg.
Stavblenderen sættes HELT ned i bunden af blenderglasset.
Tænd og blend, mens stavblenderen holde stille.
FØRST når din mayonnaise begynder at tykne, kan du begynde, at bevæge blenderen lidt op og ned i glasset, til du får en passende tyk konsistens på din mayonnaise.
Tilsmagning:
Tilsmag din mayonnaise med sennep, peber og evt. mere salt.
Hvis du tilsætter hvidløg, er det en aioli, du kan også tilsætte hakkede krydderurter og få en kryddermayonnaise.
Hæld mayonnaisen/aiolien/kryddermayonnaisen på et rent glas.
Opbevares i køleskabet, holdbarhed ca. en uge.
Servering:
Server den grillede kylling med nye kartofler og aioli som dip eller kold sovs.
Læg tomaterne i en skål og server med cremet feta og lækre oliven – pynt gerne med frisk basilikum. Lad den enkelte dryppe olie og eddike over efter behov.
Noter
*Bliver din mayonnaise ikke tyk, tilsættes mere olie mens du blender, indtil du har den rigtige konsistens. Hæld olien i langsomt, i en tynd stråle - eller få en anden til at gøre det.Redning af skilt mayonnaiseRens stavblenderen og start næsten forfra, brug den skilte mayonnaise i stedet for olie.Kom en æggeblomme i en ren høj smal beholder, beregnet til en stavblender.Hæld en smule af den skilte mayonnaise i æggeblommen, lidt efter lidt, mix til den samler sig og bliver cremet, FØR du tilsætter mere skilt mayonnaise.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.