sylteglas, et patentglas eller en anden beholder af glas med tætsluttende låg
finmasket si og et kaffefilter, et stykke ostelærred eller andet finmasket stof
Tragt
glasflaske med et låg
Ingredienser
50grosenblade*
500gæblecidereddike,æbleeddike, hvidvinseddike - eller et mix af velsmagende eddiker**
Sådan gør du
Forberedelse
Pluk kronbladene af hybenroser (eller andre velduftende roser), tjek rosenbladene og sørg for, at de er uden kryb.
Kom rosenbladene op i et sylteglas, et patentglas eller en anden beholder af glas med tætsluttende låg – eddiken må ikke være i direkte kontakt med metal.
Trækketid
Hæld eddike over rosenbladene, og lad dem trække minimum tre dage.Har du mulighed for det, lad dem trække længere tid, smagen udvikler sig, og jeg har haft roser til at trække i eddike i op til et år. Du kan lave flere portioner roseneddike, lav en lille portion, som du kan bruge efter den korte trækketid, hvor rosenbladene stadigvæk er i, de holder sig fine en månedstid eller to (samtidig med, at de giver mere smag til eddiken). Skal flasken stå længere tid, kan du jo altid filtrere rosenbladene fra, når de har mistet farven. Lav også en større portion eddike (eller flere), som du stiller mørkt og køligt, så eddiken kan få tid til at trække i længere tid.
Sigt
Når du er klar til at sigte rosenbladene fra, brug en finmasket si og et kaffefilter, eller et stykke ostelærred, for at få en klar eddike uden nogen blade tilbage. Efter den korte trækketid, kan roserne anvendes som et syrligt indslag i dine retter. Efter længere trækketid, kasser rosenbladene, eller brug dem som syre i gryderetter.
Flaske
Hæld eddiken på en ren flaske, der kan tåle syren – dvs. en glasflaske med et låg, hvor der er en skumpude eller lignende i toppen, så eddiken ikke reagerer med metallet. Brug en tragt. Sæt en label eller etiket på det gør det nemmere at huske, hvad der er i flasken.
Opbevaring
Hybenroseeddike kan holde sig i op til 2 år, hvis den opbevares mørkt og køligt, da sollys kan påvirke farven. Efter åbning anbefales det at opbevare eddiken i køleskabet, hvor den kan holde sig frisk i minimum 6 uger - og sandsynligvis længere.
Noter
* Du skal bruge de velduftende kronblade fra roser, jeg bruger hybenroser – altså kronbladene fra rynket rose (Rosa rugosa på latin).Da alle roser er spiselige kan du bruge de vilde hunderoser, de klassiske engelske roser fra haven eller en anden slags roser, som du har i naturen omkring dig.Vælg de roser, der dufter godt, og brug usprøjtede roser, der er plukket langt væk fra tung trafik.** Du kan også bruge andre velsmagende eddiker, hvis du bedre kan li’ en anden type eddike.Tænk over om smagen og farven komplimenterer rosensmagen – en mørk balsamico er måske ikke førstevalget, men du kan prøve - en lys riseddike eller en hjemmelavet kombuchaeddike er mere oplagte valg.Du kan bruge lagereddike, hvis du vil bruge din eddike til at sylte med - eller til rengøring.Du finder forslag til anvendelse af både roseneddiken og de eddikesyltede hybenroser i teksten.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.